Vinter-OL bekræfter 45 nye smittede på første konkurrencedag

Blandt i alt 45 nye smittetilfælde i Beijing er 26 nyankomne fra lufthavnen, oplyser organisationskomité.

Artiklens øverste billede
Foto: Dylan Martinez/Reuters

På den første officielle konkurrencedag ved vinter-OL i Beijing i Kina har arrangørerne bekræftet 45 nye tilfælde af coronavirus i forbindelse med legene.

Det er mere end en fordobling i forhold til dagen før, hvor der blev registreret 21 smittetilfælde.

Det oplyser organisationskomitéen i sin opdatering lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de 45 personer, der testede positive fredag, er 26 nyankomne fra lufthavnen. 20 af disse er atleter eller holdledere.

De resterende 19 er i forvejen i den lukkede OL-boble, der adskiller personale og deltagere fra offentligheden.

Det seneste tal bringer det samlede antal smittetilfælde relateret til vinter-OL op på 353 siden 23. januar.

Vinterlegene bliver afholdt under strenge coronaregler. Blandt andet er alle deltagere fuldstændigt afskåret fra den kinesiske befolkning.

Derudover skal samtlige deltagere tage en PCR-test dagligt, ligesom at alle bliver testet i lufthavnen ved ankomst.

Staben omkring de to danske ishockeylandshold, der er i Beijing, har for nylig beskrevet de daglige coronatest som ”et lotteri”.

Det har nemlig vist sig, at tidligere smittede spillere selv efter adskillige negative testresultater stadig har en risiko for at teste positiv igen.

Onsdag gik det ud over Morten Madsen, der blev sendt i isolation, efter at en test havde påvist, at den mængde virus, han havde i kroppen, overskred OL’s grænseværdier.

Madsen tilslutter sig landsholdskollegerne Nick Olesen og Matthias Asperup, der også er blevet sendt ud af OL-byen og ind på et coronahotel i den kinesiske hovedstad.

Tidligere har Kristine Melberg og Lilli Friis-Hansen fra kvindelandsholdet været i isolation.

I alt 62 atleter udgør det største danske hold nogensinde til et vinter-OL.

Der er knap 2900 atleter med ved vinter-OL, der løber frem til 20. februar.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.