Svensk statsepidemiolog forventer flere år med vaccinepas

Statsepidemiolog Anders Tegnell tror, at man i flere år fremover skal vise vaccinepas ved indrejse i Sverige.

Artiklens øverste billede
Statsminister Stefan Löfven ved en af de tidligere pressemøder - her 16. september. Foto: Duygu Getiren / TT kod 12080

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, siger til det svenske medie Dagens Nyheter, at han tror, der kommer til at være indrejserestriktioner i flere år fremover.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Jeg tror, man kommer til at se vaccinebevis ved rejser i lang tid. Det krav kan vare i flere år, siger han.

Sverige har fjernet langt de fleste coronarestriktioner, men når det gælder indrejseregler, er en række af dem stadig i kraft.

For eksempel kan udlændinge fra lande uden for EU, EØS og Schweiz ikke få lov til at rejse ind i landet - dog med visse undtagelser.

74,1 procent af svenskere over 16 år er færdigvaccinerede mod covid-19. Det viser tal fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

Sverige indfører i løbet af efteråret mulighed for, at særligt udsatte risikogrupper kan få et tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Det er primært mennesker på plejehjem, mennesker over 80 år samt personer med stærkt svækket immunsystem.

Og efter årsskiftet forventes det, at resten af landets befolkning ligeledes kan tilbydes et tredje stik med en vaccine.

Anders Tegnell sagde i august, at det ikke er muligt helt at udrydde coronavirus, og at indsatsen skal fokuseres på at vaccinere mod covid-19 i stedet, hvis man vil komme epidemien til livs.

- Vurderingen er, at det ikke er muligt at udrydde virusset, og derfor bør vaccinationsarbejdet være langsigtet og fokuseret på at reducere alvorlig sygdom og død, sagde han.

- Det er fortsat vigtigt, at vi har et særligt fokus på vaccination af grupper og beboere i geografiske områder med lav vaccinationsdækning.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.