Dortmund og Haaland dukkede Leverkusen i forrygende målfest

Dortmund var bagud tre gange, men vandt 4-3 hos Bayer Leverkusen. Erling Haaland scorede to gange.

Artiklens øverste billede
Norske Erling Haaland kom endnu engang på tavlen for Borussia Dortmund, da holdet mødte Bayer Leverkusen i Bundesligaen. Foto: Ritzau Scanpix

Dortmund og Bayer Leverkusen leverede lørdag en omgang forrygende underholdning i den tyske Bundesliga.

Dortmund var bagud tre gange, men vandt udekampen med 4-3 efter blandt andet to mål af den norske stjerneangriber Erling Haaland, der nu har lavet fem mål i fire ligakampe i den nye sæson.

Leverkusen straffede Dortmund flere gange, men det offensive mod slap op ved 3-2, og det blev afgørende for resultatet.

Dortmund har ligesom danskerklubben Mainz ni point efter fire kampe, hvilket kun bliver overgået af Wolfsburg 12 point efter holdets 2-0-sejr over Greuther Fürth lørdag.

Opgøret blev lige så livligt, som man kunne forvente, og efter ni minutter blev festen sparket eller snarere prikket i gang.

Leverkusen brød højt et Dortmund-opspil, og kantspilleren Paulinho stak bolden frem til offensivkollegaen Florian Wirtz, der i feltet mellem to modstandere bragte sit hold på 1-0 med en tåafslutning.

Evigt skarpe Erling Haaland udlignede det til 1-1 efter 37 minutter, da han steg til vejrs og pandede et skarpt indlæg fra den belgiske back Thomas Meunier i kassen.

Kort efter nettede den engelske midtbanespiller Jude Bellingham til 2-1 efter et Haaland-oplæg, men VAR spottede korrekt et frispark i opspillet, og scoringen blev annulleret.

I stedet gik Leverkusen til pause med en 2-1-føring, da den tjekkiske angriber Patrik Schick fladt sparkede hjemmeholdet foran efter godt opspil og en assist af Wirtz.

Anden halvleg var få minutter gammel, da den tidligere Leverkusen-stjerne Julian Brandt leverede et kongemål.

Offensivspilleren lagde med et par lækre berøringer bolden til rette for sit højreben og tævede bolden op i nærmeste hjørne til 2-2 fra tæt hold.

Efter 55 minutter genoprettede Leverkusen sin føring ved kantspilleren Moussa Diaby. Efter et hjørnespark forsøgte han sig fra kanten af feltet, men helkiksede sin afslutning med venstre. Han fik dog bugseret bolden med sig og sendte med sit andet forsøg bolden flot i mål langs stolpen.

Den portugisiske back Raphaël Guerreiro sendte efter 71 minutter et frispark op i krydset til 3-3, efter Leverkusen var gået i defensiven, og kort efter blev det 3-4 ved Haaland på et straffespark, som dommeren spottede efter at have konsulteret VAR.

Leverkusen forsøgte at svare igen, men havde ikke mere i posen i en ellers ekstremt underholdende kamp.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.