Overblik: Forstå prøvesagerne om de syriske flygtninge

Prøvesager om syriske flygtninge handler om dem, der har fået asyl i Danmark på baggrund af generelle forhold.

En ændring af Udlændingeloven i 2015 og en rapport fra Udlændingestyrelsen fra november 2018 har betydning for, at der nu føres en række prøvesager om syriske flygtninge.

Sagerne handler om de flygtninge, som har fået asyl på grund af de generelle forhold hjemlandet og også er fra Damaskus-området.

Få et overblik her:

  • Midlertidig beskyttelsesstatus som følge af generelle forhold:
  • Prøvesagerne handler om flygtninge, som har fået asyl som følge af de generelle forhold i hjemlandet, der gives efter Udlændingelovens paragraf 7, stk. 3.
  • Den giver flygtningen en midlertidig beskyttelse under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være til stede i landet.
  • Med en lovændring i 2015, vedtaget med et bredt flertal og SR-regeringen, blev det præciseret, at asyl efter paragraf 7, stk. 3 ikke giver samme beskyttelse som de andre typer status.
  • Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der kan ske inddragelse af opholdstilladelsen efter forbedring af de generelle forhold i hjemlandet. Det er, uanset at forholdene trods forbedringerne fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige.
  • Hvis man mener, at man er individuelt og konkret forfulgt, kan man klage over statusvalg.
  • Der er to andre typer status - konventionsstatus og beskyttelsesstatus. De beskytter blandt andet dem, som er forfulgt på grund af politiske holdninger, og dem, som risikerer tortur ved tilbagevenden til hjemlandet.
  • I Danmark gælder det, at 4.700 af de omkring 20.000 syriske flygtninge har fået asyl efter lovgivningen om midlertidig beskyttelsesstatus. Der er ikke statistik over, hvor mange af dem der stammer fra Damaskus-området.

Udlændingestyrelsens vurdering af forbedrede forhold i Damaskus-området:

  • I februar offentliggjorde Udlændingestyrelsen en ny landerapport sammen med Dansk Flygtningehjælp. Det er på baggrund af den, at der nu er nogle syriske flygtninge, som måske kan sendes hjem.
  • Rapporten tegner ifølge Udlændingestyrelsen et billede af, at der generelt er en forbedring af forholdene i de regeringskontrollerede områder - særligt Damaskus-provinsen. Den viser, at der ikke i samme grad som tidligere er krigshandlinger i de regeringskontrollerede områder
  • Rapporten er lavet på baggrund af en mission til Damaskus i Syrien og Beirut i Libanon fra 16. til 17. november sidste år.
  • Som følge af rapporten har en række personer, som har fået ophold grundet de generelle forhold i Syrien, fået inddraget opholdstilladelsen.
  • I første omgang tager Flygtningenævnet stilling til seks prøvesager, der afgøres af tre forskellige nævn. To afgøres fredag. I den ene har Nævnet omgjort Udlændingestyrelsens afgørelse. To andres sager afgøres mandag og to afgøres tirsdag.

Kilder: Berlingske, Altinget, Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.