Airbnb forbyder udlejning af boliger til fester efter skuddrab

Airbnb vil ikke længere formidle udlejning af boliger til fester efter skuddrab på flere personer under fest.

Artiklens øverste billede
Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske boligportal Airbnb vil forbyde ”festhuse” efter et skyderi i en udlejningsbolig i Californien torsdag.

Skyderiet kostede fem mennesker livet og fandt sted i forbindelse med en halloweenfest.

Det oplyser Airbnb i et tweet lørdag.

- Fra og med i dag forbyder vi ”party houses” (festhuse, red.), og vi fordobler vores bestræbelser på at bekæmpe uautoriserede fester og slippe af med værter og gæster, som opfører sig voldeligt. Herunder adfærd, som fører til de forfærdelige begivenheder, vi så i Orinda, skriver Brian Chesky, der er administrerende direktør for Airbnb.

Det var i forbindelse med en fest i en bolig i byen Orinda, at fem personer mistede livet efter at være blevet ramt af skud.

Boligen var udlejet til en kvinde gennem Airbnb. Ifølge ejeren havde hun oplyst, at hun lejede huset til 12 familiemedlemmer, som alle havde astmaproblemer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kvinden forklarede, at de trængte til at komme væk fra røgen fra de mange naturbrande, som hærger dele af Californien i disse uger.

Men i stedet blev der torsdag arrangeret en udklædningsfest i anledning af halloween med deltagelse af over 100 gæster.

Kort før midnat begyndte skyderiet. Tre personer blev fundet dræbt i boligen. Yderligere to personer, som blev indlagt i kritisk tilstand med skudsår, døde fredag på et hospital.

Tidligere torsdag aften havde politiet modtaget to klager om larm fra boligen, skriver Reuters.

Politiet har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen eller offentligt oplyst noget om identiteten på en mulig gerningsperson.

De fem ofre for skyderiet er identificeret. De er mellem 19 og 29 år.

Adskillige andre deltagere i festen blev såret under skyderiet, har politiet meddelt uden at oplyse det præcise antal.

Nogle af ofrene sørgede selv for at komme til hospitalet i det kaos, der opstod efter skyderiet. Andre af de hovedsageligt unge deltagere flygtede fra boligen. Flere af dem stadig iført deres halloweenkostume.

Byen Orinda ligger cirka 30 kilometer øst for San Francisco.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.