Dags dato
Dagens navn: Arnolphus, biskop Arnulf af Metz. Han var oprindelig en højtplaceret embedsmand ved den frankiske konge Chlotar den 2.s hof, men da hans kone gik i kloster, trådte han selv i kirkens tjeneste og blev biskop. Han døde som eneboer 18. juli 640. Efter hans død skete der mange undere ved hans grav.
64: Rom brænder. En senere beretning giver kejser Nero skyld for branden, som han betragtede fra paladsets tag, mens han spillede på lyre.
1889: Elvira Madigan og grev Sixten Sparre begår selvmord på Tåsinge.
1909: Andrej Gromyko fødes. Han var sovjets udenrigsminister 1957-85, derefter statspræsident. (Død 1989).
1925: En vis hr. A. Hitler udsender første bind af en bog med titlen "Mein Kampf".
1936: Under ledelse af general Francisco Franco gennemfører højreorienterede kredse i Spansk Nordafrika et militærkup rettet mod den republikanske regering i Madrid. Hermed er den Spanske Borgerkrig (til 1939) i gang.
1955: Disneyland i Californien åbnes.
1967: Brasiliens tidligere præsident Humberto Castelo Branco omkommer ved et flystyrt.
1972: Egyptens præsident Sadat udviser udstationerede sovjetiske militærrådgivere fra landet som første skridt imod en forsigtig tilnærmelse til Vesten.
1979: Nicaraguas nationalgarde nedlægger våbnene og overlader magten i landet til den sandinistiske oprørsbevægelse.
1981: 85 omkommer, og 150 kvæstes, da to balkoner bryder sammen i en overfyldt dansehal i Kansas City.
1985: I Geneve i Schweiz åbnes en bank for kvinder, styret af lutter kvinder.
1988: Iran indgår våbenhvile i den syv år lange krig mod Irak.
1990: Irak beskylder Kuwait for at have boret efter olie på irakisk område, og for at dumpe olieprisen til skade for Irak.
1997: I den japanske by Kurashiki indvies en kopi af Tivoli.
2001: SAS og Maersk Air idømmes bøder på henholdsvis 291 mio. kr. og 97 mio. kr. for brud på EU's konkurrenceregler.
2002: Venturekoncernen 2M Invest indgiver konkursbegæring.