Sag mod Madonna opgivet
Scene til Modonnas koncert har vakt kirkens vrede, men blasfemi-anklage er droppet.
Den tyske anklagemyndighed er nu krøbet korset. Den har droppet at rejse sag mod popikonet Madonna for blasfemi.
Det oplyser talsmand for den tyske statsadvokat, Johannes Mocken, til Die Welt.
Det var Madonnas koncert med hits fra "Confessions on a dancefloor", der fik den tyske statsadvokat til at slå efter i paragrafferne for at finde ud af, om det var muligt at få popdronningen dømt for blasfemi.
På den ende side balancerede hensynet til religiøse følelser, og på den anden side balancerede hensynet til ytringsfriheden. I dette tilfælde tippede vægten altså til fordel for ytringsfriheden.
Under koncerten bliver Madonna korsfæstet, og det har fået både den katolske og evangelske kirke i Tyskland til at reagere. Også i Rom vakte det forargelse i Vatikanet, da Madonna gav koncert.
I aften giver Madonna korcert i Hannover, inden hun torsdag kigger forbi Horsens.