Dags dato
Dagens navn: Ruth, er omtalt i Det Gamle Testamente i Ruths Bog.
Hun var en fattig enke som gik ud på marken for at sanke aks for at tækkes markens ejer, som hun senere blev gift med.
1647: Irske tropper besejres af det engelske parlaments hær ved Dangan Hill i Irland.
1859: Københavns Vandværk åbner. Det var dog ikke landets første - allerede i 1853 åbnede det første i Odense.
1870: Det første America's Cup afholdes. Det var englænderne, der foreslog kapsejladsen, men den amerikanske båd "Magic" vandt foran englændernes "Cambria".
1900: Davis Cup i tennis spilles for første gang. Amerikaneren Dwight F. Davis bekostede vandrepokalen, der indgår i den verdensomspændende turnering. Turneringen sluttede to dage senere med amerikansk sejr.
1937: Svømmepigen Jenny Kammersgaard besejrer Kattegat ved at svømme de 93 km fra Sjællands Odde til Grenaa på 29 t. 27 m.
1953: USA og Sydkorea afslutter en ensidig forsvarspagt.
1963: Det store togrøveri finder sted ved Sears Crossing i England. Udbyttet blev på 2,5 mio. £ i brugte sedler, der skulle have været makuleret.
1965: Ved et jordskælv i Anatolien i Tyrkiet mister 2.400 mennesker livet, mens 10.000 såres.
1967: I Bangkok grundlægges ASEAN, en økonomisk samarbejdsorganisation bestående af Thailand, Filippinerne, Malaysia, Singapore og Indonesien.
1974: For første gang i USA's historie trækker en præsident sig frivilligt tilbage før udløbet af præsidentperioden. Det sker, da Richard Nixon går på grund af sin andel i Watergate-affæren. Han efterfølges af den hidtidige vicepræsident Gerald Ford.
1979: Dronning Ingrid døber Helsingør Skibsværfts færge nr. 25, der under navnet "Dronning Ingrid" bliver indsat i godstrafikken på Storebælt det følgende år.
1980: B&W skibsværft standser betalingerne.
1982: I Indonesien omkommer 300 mennesker, da en overfyldt færge springer læk i Markassar-strædet.
1997: Dagbladet "Det Fri Aktuelt" relanceres under det gamle navn "Aktuelt".