Dags dato
Dagens navn: Osvaldus, konge af Northumbria. Han måtte flygte til øen Iona, hvor han modtog den kristne dåb. Senere vendte han tilbage til England og erobrede sit land tilbage. Han grundlagde klosteret Lindisfarne og døde på slagmarken i en kamp mod en hedensk konge år 642.
1399: Johan Gensfleisch Gutenberg, der o.1440 opfandt kunsten at trykke med løse typer, fødes i Mainz. (Død 1468).
1737: Johann Friedrich Struensee, senere læge og til sidst Danmarks egentlige regent, fødes i Halle, Tyskland. Han blev henrettet på Øster Fælled den 28. april 1772.
1772: Polens første deling finder sted. Uden hensyn til polakkerne, indlemmer Rusland, Østrig og Preussen hver sin bid af den polske stat, hvis territorium formindskes med en tredjedel.
1810: Kejser Napoleon dekreterer skat på alle kolonivarer, der indføres i Frankrig.
1850: Guy de Maupassant, den franske forfatter fødes. (Død 1893).
1858: Det første transatlantiske telegrafkabel bliver færdigt.
1884: Grundstenen til Frihedsgudinden i New York nedlægges.
1914: Verdens første, elektriske trafikfyr sættes i drift i Cleveland, Ohio.
1942: I København rejses tiltale mod nogle af de nymodens swingpjatter, hvis uanstændige dans har forstyrret ro og orden på flere restauranter.
1949: USA indstiller sin hjælp til det nationalistiske Kina.
1949: Flere end 5.000 mennesker omkommer ved et jordskælv i Equador.
1950: 150 unge mennesker fra Frankrig, Tyskland, England og Italien vælter grænsepæle mellem Frankrig og Tyskland i protest mod den langsommelige udvikling hen imod europæiske enhed.
1962: Marilyn Monroe, amerikansk filmstar og sexsymbol, dør ved selvmord, 36 år gammel.
1974: Tyrkiske og græske officerer når efter forhandlinger frem til en foreløbig aftale om våbenstilstand på Cypern.
1978: Rigsbiblotekar Palle Birkelund erklærer, at ansatte ved Det kgl. Bibliotek har deltaget i organiseret tyveri af uerstattelige bøger.
1980: Belgiens parlament vedtager at omdanne landet til en forbundsstat med to delstater for at bilægge årelang sprogstrid.
1981: Forhenværende B&W-direktør Jan Bonde Nielsen anholdes af Scotland Yard, men løslades mod en kaution på 1/2 mio. kr.
1997: 227 af 254 ombordværende omkommer, da et sydkoreansk Boeing 747-fly styrter i havet kort før landing på stillehavsøen Guam.