Dags dato
Dagens navn: Dominicus, der grundlagde Dominikanerordenen, var spanier af fødsel. Allerede som ung levede han asketisk, og sov på den bare jord med en jernlænke om livet. Da paven i 1216 stadfæstede den af Dominicus stiftede munkeorden, blev de kaldt prædikemunke. Han døde 1221 og blev begravet i Bologna, hvor der øjeblikkeligt begyndte at ske undere ved hans grav.
1700: Under kommando af kong Karl XII af Sverige går svenske tropper i land ved Humlebæk, hvor de opretter et brohoved trods danske soldaters modstand. København forbereder sig på at blive belejret.
1789: Ved et natligt møde i den franske nationalforsamling vedtages det at afskaffe alle adelsprivillegier. Herved tages et truende bondeoprør i opløbet.
1859: Den norske forfatter og Nobelpristager Knut Hamsun fødes. (Død 1952).
1875: 70 år gammel - overvældet med hæder og fine titler (titulær professor, æresborger i Odense, etatsråd og konferensråd) - dør eventyrdigteren H.C. Andersen.
1900: Den engelske dronningemoder Elizabeth, fødes som Elizabeth Angela Marguerite Bowes-Lyon som den niende i en søskendeflok på ti. Hun døde i 2002, 101 år gammel.
1901: Louis Armstrong, "Satchmo", den amerikanske jazztrompetist og -sanger, fødes. (Død 1971).
1916: Danmark sælger De vestindiske Øer til USA for 25 mio. dollars.
1944: I Amsterdam lykkes det Gestapo at finde det skjulested, hvor den jødiske Frank-familie - heriblandt den 14-årige Anne - opholdt sig. De føres alle til kz-lejre i Tyskland.
1961: Underhuset i London vedtager, at Storbritannien skal indlede forhandlinger om optagelse i EF.
1976: 10.000 demonstrerende afrikanere fra Soweto beskydes under march mod Johannesburg af politi, der dræber tre og sårer ni.
1978: Rigsrevisionen rapporterer et katastrofalt roderi på Det kgl. Bibliotek og konstaterer, at der er begået tyveri af sjældne værker for millionbeløb.
1984: Rom mister sin status som hellig by, da det italienske senat vedtager et nyt konkordat om, at den katolske kirke ikke længere skal være statskirke.
1992: Jesper Bang og hans besætning vinder guld i Soling ved OL i Barcelona.
1997: Verdens dokumenteret ældste menneske, den 122-årige franske Jeanne Calmet, dør.
2000: CDs Mimi Jacobsen tager orlov fra Folketinget for at påtage sig et job som generalsekretær i Red Barnet.