Dags dato
Dagens navn: Hannibal, et navn som er indkommet i vor almanak i 17. århundrede. Der kendes ingen helgen ved det navn. Andre katolske lande fejrer biskop Eusebius fra Vercelli, der ikke er identisk med Eusebius fra Rom, som har givet navn til dagen den 14. august.
1100: Den engelske kong Wilhelm II dræbes af en pil ved en jagtulykke i New Forrest. Han efterfølges af broderen Henry I.
1830: Kong Karl X af Frankrig nedlægger sin krone som følge af Julirevolutionen.
1876: Wild Bill Hickok (James Butler) skydes ned af Jack McCall under pokerspil i en saloon i Deadwood, South Dakota.
1901: Tyske soldater, der i Kina har deltaget i nedkæmpelsen af Bokseropstanden, ankommer til Cadiz i Spanien og modtages med overvældende jubel.
1934: Tysklands 87-årige præsident Paul von Hindenburg dør og efterlader hermed plads til at Adolf Hitler kan blive diktator.
1939: I et brev til præsident Franklin D. Roosevelt opfordrer Albert Einstein USA til at iværksætte et atomforskningsprogram.
1958: Den danske piratradio Mercur begynder sine udsendelser fra et skib på Øresund.
1977: En bombeeksplosion anretter store skader på den nye Bagsværd Station. En 20-årig arbejdsløs mand tilstår senere at have sprængt bomben.
1978: En kreds af fremtrædende økonomer og teknikere med fhv. finansminister Thorkild Kristensen i spidsen protesterer overfor Folketing og regering mod planerne om en Storebæltsbro.
1980: 83 omkommer og 200 kvæstes ved et bombeattentat, der lægger Bolognas hovedbanegård i ruiner. Politiet arresterer senere en højreorienteret gruppe ekstremister i sagen.
1981: Panamas diktator, den 52-årige general Omar Torrijos Herrera omkommer ved et flystyrt nær hovedstaden Panama City.
1985: Et amerikansk Tristar indenrigsfly med 162 ombord styrter ned under indflyvning til Dallas. 131 af de ombordværende samt en bilist, der blev ramt af flyet, mister livet.
1990: Saddam Husseins irakiske panser- og infanteristyrker invaderer Kuwait og fordriver sheik Jaber el-Sabah og hans regering.
1992: Under koncerten med Luciano Pavarotti på Rosenborg Eksecerplads i København, deklarerer Poul Nyrup Rasmussen og Lone Dybkjær deres forlovelse.
1993: Storbritannien ratificerer Maastrichttraktaten.
2000: Tobaksindustrien offentliggør en liste med 37 grupper af tilsætningsstoffer i tobak.