Dags dato
Dagens navn: Anna, var mor til jomfru Maria, og mormor til Jesus.
Hun omtales ikke i Biblen, men kun i middelalderlige legender. Hun er blevet dyrket i mange lande som symbol på moderlighed.
1788: New York optages som den 11. stat i den amerikanske union.
1821: Rusland afbryder den diplomatiske forbindelse med Tyrkiet med den begrundelse, at dette land har nægtet at beskytte sine kristne undersåtter.
1856: George Bernard Shaw, den berømte irske dramatiker, fødes. (Død 1950)
1857: Svenskeren V. Granberg forsøger uden held at stige til vejrs i en ballon fra Christiansborgs ridebane i København, og giver herved anledning til mundheldet »Den gik inte, Granberg«.
1880: Frankrig annekterer Selskabsøerne i Stillehavet med hovedøen Tahiti.
1882: Richard Wagners "Parsifal" uropføres i Bayreuth.
1908: USAs forbundspoliti F.B.I (Federal Bureau of Investigation) oprettes.
1913: En togulykke ved Bramminge kræver 15 menneskeliv, heriblandt Peter Sabroe, den kendte socialdemokratiske politiker og redaktør. Han var navnlig kendt som agitator for børnenes sag. I alt kvæstedes 54 mennesker ved ulykken, hvis årsag var, at jernbaneskinnerne i det varme vejr havde udvidet sig.
1932: Under en pludselig storm i Østersøen, kæntrer det tyske skoleskib "Niobe" nær Fehmern med 100 mand ombord. 69 omkom.
1945: Optællingen af stemmerne ved underhusvalget tidligere på måneden viser en stor sejr til Labour-partiet under Clement Atlee. Dagen efter afløser han Winston Churchill som premierminister.
1953: Fidel Castro indleder en revolte på Cuba med at angribe nogle militærbarakker ved Santiago.
1956: I en flere timer lang tale forkynder præsident Nasser af Egypten, at han agter at nationalisere Suez-kanalen. Det udløser i efterårets løb Suez-krisen.
1963: Et voldsomt jordskælv i Jugoslavien ryster byen Skopje, hvor 1100 mennesker bliver dræbt, 4000 såret og 80 pct. af byens huse jævnes med jorden.
1977: En 57-årig ingeniør fra Christiani & Nielsen kidnappes i Thailand af venstreorienterede partisaner. Han løslades 11 dage senere efter betaling af 60.000 kr. i løsesum.
1995: USAs senat vedtager at ophæve våbenembargoen mod Bosnien.
2001: Nordkoreas leder, Kim Jong-ll, indleder et officielt besøg i Rusland.