Dags dato
Dagens navn: Apostlenes deling. På denne dag udsendte Jesus sine apostle til "alverden". (Math. kap. 10.)
1099: Efter fem ugers kraftig belejring bliver Jerusalem indtaget af de europæiske korsfarere, der udsætter byens befolkning, uanset religiøst tilhørsforhold, for et grusomt blodbad.
1606: Den hollandske maler Rembrandt fødes. (Død 1669).
1795: "Marseillaisen", skrevet og komponeret tre år før af Rouget de Lisle, gøres til Frankrigs officielle nationalsang.
1869: Den franske opfinder Hippolyte M. Mouriés udtager patent på margarine.
1881: Den berygtede, amerikanske fredløse, William H. Bonney, bedre kendt som "Billy the Kidd", skydes ned af sherif Pat Garett i New Mexico.
1913: Underhuset i London vedtager, at Irland skal have selvstyre, Home-rule. Men forslaget forkastes af Overhuset.
1942: For første gang i Danmark søsættes et skib, der ikke er nittet, men svejset sammen - en bugserbåd fra Aalborg Værft.
1958: Amerikanske marinetropper foretager intervention i Libanon, hvor de går i land efter anmodning fra regeringen i Beirut.
1959: Folketinget vedtager dansk tilslutning til "De syv", altså EFTA, det europæiske frihandelsområde.
1967: Stauning Flyveplads i Vestjylland åbnes som rutetrafikhavn.
1970: Det danske damelandshold vinder VM i fodbold efter 2-0-sejr i finalen over Italien.
1974: Cyperns præsident, ærkebisp Makarios, afsættes ved et kup på øen, hvor tyrkiske tropper samme dag foretager landgang.
1980: 25 delegationer fra den arabiske verden udvandrer i protest fra FN's kvindekonference i Bella Centret i København, da den egyptiske præsident Anwar Sadats hustru Jihan Sadat går på talerstolen.
1981: 67 meldes døde og 2.000 indlagt på hospital i Spanien efter at have spist giftig rapsfrøolie solgt som spiseolie.
1992: Bill Clinton og Al Gore kåres som præsident- og vicepræsidentkandidat for demokraterne i USA.
2000: I Zimbabwe indledes en jordreform, der skal overdrage jord fra hvide farmere til sorte.