Satire: Den katolske kirke sætter Iben Thranholm til salg

Når pave Frans i næste måned afholder en stor velgørenhedsauktion, kan man blandt andet byde på den danske katolik Iben Thranholm. Tea Party-bevægelsen og DTU har allerede meldt deres interesse.

Artiklens øverste billede
Foto: Daniel Hjorth

I forlængelse af pave Frans’ fodboldkamp for fred har paven besluttet, at hvert af verdens bispedømmer skal donere en genstand til en stor velgørenhedsauktion.

Bispedømmet København, der samler alle Danmarks katolikker, har besluttet, at Danmarks bidrag skal være Iben Thranholm.

En slags kulturarv

»Vi har haft lange diskussioner om en egnet effekt. Der har været forslag oppe om en Maria-statue eller nogle af Adolf Meisters (katolsk præst og kunstner fra Aarhus, red.) malerier, men disse effekter havde for stor affektionsværdi, så nu er vi blevet enige om at donere Iben,« udtaler kommunikationsmedarbejder Kirsten Vennelev.

Hun indrømmer, at man i starten var bekymrede for, om den kontroversielle journalist og katolik overhovedet kunne sælges, men allerede nu har den amerikanske Tea Party-bevægelse udtrykt interesse. Desuden er der, til katolikkernes store overraskelse, udtrykt interesse fra DTU Spaces Center for Sol-klimaforskning.

»Iben Thranholms forbindelse til de højere magter kan udgøre et interessant bidrag til vores forskning i, hvordan Jordens klima bliver påvirket af kosmisk stråling, og da hun selv har udtrykt interesse for – og forstand på – klimaet, vil vi bestemt overveje at byde på hende. Så kan vi også beholde hende inden for landets grænser, hvilket vil være godt, fordi der jo trods alt er tale om en slags kulturarv,« lyder det fra klimaforsker Esben Jansen.

Gevinst for Tea Party

Kirsten Vennelev vurderer dog, at Tea Party-bevægelsen på sigt vil have større interesse i at købe Iben Thranholm. Det er et medlem af bevægelsen, Kate Meyers fra Texas, enig med Kirsten Vennelev i.

»Vi er ved at løbe tør for mennesker, der kan se truslen fra Harry Potter, og som ikke lader sig blænde af barmhjertighed, når de udtaler sig om abort,« udtaler hun.

Hun er dog lidt skeptisk over Thranholms støtte til Rusland og Putin.

»Vi skal helst ikke blive for gode venner med Rusland, men omvendt er han jo et forbillede med sin kompromisløse modstand mod homoseksualitet og andre ukristeligheder, som ikke engang den katolske pave tager alvorligt,« slutter hun.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.