Satire: Mand bliver færdig med selvudvikling

Med hjælp fra selvudvikling og terapi har en 47-årig mand fra Ribe realiseret sit fulde potentiale. Han vil nu bruge resten af sit liv på at spise ostepops og se Game of Thrones.

Artiklens øverste billede
Foto: Chris Stromblad/Wikipedia.

I mere end 22 år har Erik Petersen taget personlig udvikling overordentlig seriøst. Han har undergået alt fra kraniosakral terapi til krystalhealing i sit forsøg på at blive et bedre og mere helt menneske. Nu er han kommet dertil, hvor han ikke kan udvikle sig selv mere.

»I mit arbejde med at realisere mig selv er jeg kommet frem til, at jeg på nuværende tidspunkt ganske enkelt ikke kan selvudvikles yderligere. Jeg er utvivlsomt det bedste menneske, som jeg på nogen meningsfuld måde kan blive,« siger han.

Perfekt som en haj

»Ikke dermed sagt, at jeg er perfekt, hvilket min omhyggeligt opbyggede og velafbalancerede sans for ydmyghed naturligvis ville forhindre mig i at hævde. For eksempel er jeg stadig ret usympatisk og kort for hovedet, fra jeg vågner og indtil cirka 10.20 om morgenen, men det er der ikke så meget at gøre ved,« siger Erik og forklarer, at han i næsten 10 år gennem hypnose og neurolingvistisk programmering forgæves forsøgte at ændre på dette karaktertræk for til sidst at konkludere, at hans grænse for udvikling i den henseende tydeligvis var nået.

»Der er nogle dyr, som evolutionen heller ikke kan gøre mere ved. Eksempelvis hajer og kakerlakker, som i det store og hele har været uforandrede de sidste mange millioner år, og sådan ser jeg grundlæggende mig selv nu,« forklarer Erik og gør rede for alle de ting, som han har formået gennem sin lange selvudviklingsrejse.

Trøstet indre barn

»Jeg har afbalanceret mine chakraer, fundet både mig selv og mit indre sårede barn, som jeg i øvrigt har både trøstet og forbundet, samt opdaget evnen til at være til stede i nuet via mindfulness og føle mig i pagt med naturen, ligesom jeg har opnået shamanistiske erkendelser i diverse svedehytter på Djursland,« siger han.

Fremover regner Erik derfor med at bruge hovedparten af sin tid på at ”slappe af” og nyde sin fuldendte tilstand. For at kunne gøre det optimalt har han investeret i en lænestol af mærket La-Z-Boy, mere end 50 poser ostepops og de tyske Erdnussflips samt abonnementer på både Netflix og HBO Nordic.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.
 
Rokoko-Posten holder ferie i to uger, og imens bringer vi ”The best of Rokoko-Posten” udvalgt af skribenterne selv.
 

Skribentens kommentar

Sune Auken kom med grundidéen til denne artikel i form af den linje, som stadig er overskriften, og jeg var øjeblikkelig solgt. For hvad gør man egentlig, når man endelig er kommet til det stade, hvor man ikke kan udvikle sig mere?

Antageligvis er det noget med at spise mikro-makro-mad og til stadighed nyde en følelse af samhørighed med verdensaltet gennem timelang meditation, hvilket forekommer som en sørgelig belønning for mange års ihærdigt navlepilleri.

Derfor har Erik i artiklen grundlæggende valgt en anden tilgang, og, efter at være kommet til det stade, hvor han ikke har flere problemer at bearbejde, erkendt livets sande mening, som for ham involverer rejeformede chips og lænestole med overordentlig god siddekomfort.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.