Skleroseramt fastslår: Nej, det er ikke samfundet, der er sygt

Mine lidelser skyldes betændelse i centralnervesystemet og ikke en fremmedgørende forbrugskultur, erklærer en 48-årig kvinde, der bakkes op af mand med brækket ben samt flere læger. Filosof er skeptisk.

Artiklens øverste billede

Mine lidelser skyldes betændelse i centralnervesystemet og ikke en fremmedgørende forbrugskultur, erklærer en 48-årig kvinde, der bakkes op af mand med brækket ben samt flere læger. Filosof er skeptisk.

»Jeg er ret sikker på, at mine vanskeligheder med at gå skyldes multipel sklerose (MS) og ikke en patriarkalsk hegemoni, der påfører kvinden en passiv tilværelse,« udtaler Karen Simonsen, der for 13 år siden blev diagnosticeret med MS og i dag sidder i kørestol.

Kun en hypotese

Karen er en ud af flere hundrede personer, der insisterer på, at deres lidelser har en fysisk årsag uafhængig af samfundets indretning. 27-årige Bjarke Michaelsen, der i torsdags brækkede benet på en skitur, er enig.

»Jeg følte voldsom smerte, da jeg væltede og fandt senere ud af, at jeg havde to brud på skinnebenet,« fortæller han og peger på sin omfattende gipsforbinding. Karen og Bjarkes udtalelser bakkes op af dr.med. Ellen Finecke, der er overlæge på Rigshospitalet og har behandlet mange patienter for både neurologiske sygdomme, infektioner og brækkede knogler.

»Jeg ønsker ikke at være kategorisk, men meget kunne tyde på, at MS og knoglebrud er sygdomme, som folk vil lide af, uanset hvordan samfundet ser ud. Det er selvfølgelig bare en arbejdshypotese, men den har virket meget godt på min arbejdsplads de sidste mange år,« udtaler Finecke.

Lektor Marie Hauballe, der underviser i upraktisk filosofi på Syddansk Universitet, indrømmer, at knoglebrud kan have »ikke- symbolske fremtrædelsesformer «, men at især psykiske lidelser, fx skizofreni, formentlig skyldes vores samfunds italesættelse af sygdom.

Flyver til Ecuador

Kim Steno, der fik netop denne diagnose som 18-årig, uddyber filosoffens standpunkt:

»Universet er ikke klar til en profet som mig, så derfor vil jeg springe ud fra denne ottende etage og flyve til Ecuador,« erklærer Kim Steno og kalder Marie Hauballe for »en rød og lysende stjerne«.

»Det er netop det, jeg mener! Med vores begrænsende ordforråd påpeger vi, at Kim Steno udsætter sig for livsfare og skynder os at give ham medicin.Men måske har han fat i en anden og smukkere sandhed, så det faktisk er os, der skal revidere vores opfattelse af begreber som død, Ecuador og etagebyggeri, « slutter Marie Hauballe

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.