Satire: Kræftsyg reddet af Facebook-råd om juicekur og meditation

Iben Hansen havde slet ikke tænkt over, at en blanding af kokosmælk og ingefær samt en times daglig lysmeditation kunne fjerne hendes brystkræft langt bedre end den barske kemokur.

Artiklens øverste billede
»Kvinden, der skrev kommentaren, Laila Birk Jensen, mødte jeg sidste år til et FOF-foredrag om sundhed og velvære. Dengang rådede hun mig til at drikke citronsaft med mynte og droppe sødemiddel i kaffen, hvis jeg ville mindske min risiko for eksem,« forklarer Iben Hansen. Foto: Dolgachov/Bigstock

»Har du prøvet at møde dagen med lys, god karma og en helende blanding af økologisk kokosmælk og revet ingefær? En superjuice, der fjerner dårlig kemi fra kemobehandlingen.«

Sådan lød en af de kommentarer, som Iben Hansen fik på Facebook, efter at hun i december indledte endnu en omgang kemoterapi, der skulle bekæmpe hendes brystkræft.

»Kvinden, der skrev kommentaren, Laila Birk Jensen, mødte jeg sidste år til et FOF-foredrag om sundhed og velvære. Dengang rådede hun mig til at drikke citronsaft med mynte og droppe sødemiddel i kaffen, hvis jeg ville mindske min risiko for eksem,« forklarer Iben Hansen, der dengang ikke fulgte Lailas råd.

Kokosmælk og chiafrø

»Men nu hvor jeg havde en alvorlig sygdom, hvor lægerne tog de skrappeste midler i brug, var sagen en anden. Råd fra en kvinde, der aldrig selv havde prøvet noget lignende og ikke har nogen særlig viden om kræftsygdomme, var særdeles velkomne,« siger den 43-årige salgschef, der begyndte at meditere hver morgen og at drikke en juice med kokosmælk, ingefær og chiafrø af et mærke, som Laila havde anbefalet i en privat besked.

Utroligt nok fik Iben Hansen det bedre efter få dage og var overbevist om, at effekten ville kunne ses på hendes scanninger.

»Lægerne havde ikke givet mig håb om, at kemoterapien ville virke særligt godt, men jeg var overbevist om, at Lailas råd havde gjort det, som kemikalierne ikke kunne,« siger hun.

Lys kræften væk

Scanningen viste da også, at Iben Hansen var næsten kræftfri med håb om at blive helt rask inden for få uger: et mindre mirakel.

Laila Birk Jensen selv er ikke overrasket, da hun har haft tiltro til sine egne råd i årevis.

»Selvfølgelig virker det. Bare man får gode energier og sunde naturmidler, skal det nok gå. Lægerne tænker meget i negative følelser med ord som aggressiv tumor og overlevelsesrate, mens jeg gerne vil lyse kræften og vreden væk med flow og antioxidanter,« siger hun og tilføjer, at hvis man endelig vil forsøge sig med kemoterapi, kan gåture og åndedrætsøvelser som regel tage de værste bivirkninger.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 29/2 2016.

Forfatterkommentar af Marta Sørensen:

Meget få ting på det store internet kan forarge mig i den forstand, at jeg fysisk mærker nogen særlig reaktion. Nok en meget god ting for en satiriker. Men når en person fortæller på Facebook, at vedkommende har kræft, hvorefter mere eller mindre perifere bekendtskaber kommer med gammelkloge råd, mærker jeg en flig af, hvad det vil sige at blive krænket på andres vegne. Ikke en ubetinget ubehagelig følelse.

Heldigvis har jeg aldrig selv været så syg, at nogen følte sig kaldet til at vejlede mig til den nærmeste kraniosakrale filial eller fortælle mig om ingefærens cancerdræbende effekt. Men jeg kan ikke forestille mig, at det ville gavne mit helbred.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.