Satire: Kvinde i chok: Smed tv ud, men er stadig dum

På trods af den begrænsede adgang til YouSees store tv-pakke er den 51-årige Marit Didriksen forblevet dum som en dør, hvilket overrasker både hende selv og vennerne.

Artiklens øverste billede
Foto: Davido/Bigstock

»Ja, jeg har smidt mit fjernsyn ud. Gider ikke alt det fordummende bras.«

Sådan lød det en fredag aften for præcis et år siden, da Marit Didriksen sad med sin kæreste og sine nærmeste venner ved middagsbordet, og talen faldt på den kommende sæson af ”Vild med dans”.

Marits kollega, Tor Abildstrøm, nævnte, at han glædede sig til at se politikeren Astrid Krag på dansegulvet, mens Marits kæreste, Andreas Viemose, klagede over, at der ikke var nogen med, som man kendte, og fremhævede Allan Simonsens deltagelse året forinden som særligt sjov.

Desværre stadig dum

Marit var derimod blevet inspireret af en artikel om en mand uden fjernsyn og havde derfor fravalgt tv’et i håb om at blive klogere og mere reflekteret. Men et år senere er hun desværre stadig temmelig dum, lyder det fra vennerne.

»Marit er en sød kvinde og rigtig god ved børn og dyr, men hun er tit lidt smådum at høre på,« mener Tor Abildstrøm, der dagligt taler med Marit og ikke har lagt mærke til, at hendes holdninger er blevet mere interessante eller originale.

»Typisk er det noget med, at en eller anden voldtægtssag er noget værre noget. Andre dage taler hun meget om vejret eller om en forlystelsespark, som hun skal besøge med sin søn,« fortsætter Mette Brems, der også arbejder sammen med Marit.

Hovedpersonen selv er dybt chokeret over, at fravalget af fjernsyn ikke har betydet det store for hendes intellekt.

Spiller bare Farm Heroes

»Jeg havde tænkt, at så snart jeg skaffede mig af med apparatet, ville jeg begynde at læse en masse dybe bøger, høre P1 og virkelig grunde over tilværelsen. Men i stedet spiller jeg bare Farm Heroes Saga på Facebook og læser Billed Bladet,« siger Marit Didriksen og tilføjer, at hun dog har fået mere ubrugelig viden om de kongelige:

»Nu kan jeg remse navne og aldre op på alle de royale børn og ved nøjagtigt, hvor kongeskibet skal hen, men jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal bruge det til.«

Derfor overvejer Marit Abildstrøm at anskaffe sig et nyt fjernsyn, hvilket kæresten sætter stor pris på.

»Nogle gange er det rart at kunne se ”Familien fra Bryggen” på en stor skærm,« siger Andreas Viemose.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 21/8 2015.

Forfatterkommentar af Marta Sørensen:

Har du nogensinde lagt mærke til de mennesker, der henkastet siger, at de ikke ejer et fjernsyn? De vil ikke prale med det, men det gør de altså ikke. De skilte sig af med apparatet for flere år siden, og inden da tændte de næsten aldrig for det.

Man hører sjældent folk fortælle om andre ting, de har skilt sig af med – deres vaskemaskine eller havemøbler. Men tv’ets bortgang er et skridt på vejen mod den højere oplysning. Ikke mere Linse Kessler! Ikke mere fordummelse! Nu skal der læses Marcel Proust hver eneste aften!

Hvilket egentlig er ret fjollet, da man for det første sagtens kan se dårligt fjernsyn på sin computer. For det andet findes der også vældigt kloge tv-programmer. Har jeg hørt. Jeg har nemlig ikke selv et fjernsyn længere.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.