Satire: Ny mærkningsordning til folk, der hader dyr og miljøet

Gå efter Död-mærket i form af et lille kranie med korslagte knogler, hvis du vil være sikker på at købe produkter, som skader alt levende omkring dig, anbefaler Coop og Dansk Supermarked.

Artiklens øverste billede
»Dyrehaderne ønsker ikke selv at pine dyr. De er bare komplet ligeglade med dem,« lyder det fra Jens Severinius. Illustration: Skocko

Svanemærket, EU-blomsten, Änglamark, og vi kunne blive ved. Listen over mærkningsordninger for miljørigtige og gavnlige produkter er lang. Men ifølge Coop og Dansk Supermarked har man overset en vigtig gruppe forbrugere i forsøget på at gøre det gode.

»Mange af vores kunder er helt ligeglade med dyr, natur og miljø. Nogle hader tanken om en stor grøn mark, hvor fugle, harer og ræve løber glade rundt,« fortæller Jens Severinius, der er kommunikationsansvarlig hos Coop og talsmand for Död-mærket.

Bevidst indkøb

Sammen med Dansk Supermarked gennemførte Jens Severinius spørgeundersøgelser for at finde ud af, hvad forbrugerne mangler for at blive endnu mere bevidste om deres indkøb.

»Nogle mennesker ønskede et mærke, der kunne advare dem mod produkter, som Dansk Folkeparti havde støttet. Andre ville vide, hvornår et produkt havde så lidt effekt på omgivelserne, at det praktisk talt ikke eksisterede,« siger han, men skynder sig at tilføje, at den hadefulde gruppe var langt den største.

»Naturhaderne har følt sig overset i mange år, hvor alt skal være så naturligt og fra bunden som muligt. De synes, at deres kærlighed til halvfabrikata, frysetørrede produkter og e-numre er blevet udskammet som mindreværdig,« fortsætter Jens Severinius.

Ligeglade med dyr

En anden overset gruppe var dyrehaderne, der klagede over, at medierne satte dem i bås med dyremishandlere.

»Dyrehaderne ønsker ikke selv at pine dyr. De er bare komplet ligeglade med dem,« lyder det fra Jens Severinius, der i første omgang overvejede en række produkter specielt til dyre- og naturhaderne: Ekstra indeburede burhøns, chips lavet udelukkende på kunstige tilsætningsstoffer og en kunstigt sødet komælkscola med glutensmag.

Men det var ikke nok, og det er kunderne glade for, blandt andre den 32-årige Maja Lyngvild.

»Med Död-mærket behøver jeg ikke længere læse varedeklarationen for være sikker på, at mit svinekød kommer fra et forpint og penicillinmættet dyr. Eller lade mig narre af de præfabrikerede fiskepinde, der ser så skadelige ud, men er lavet med særlig omtanke for verdens delfiner. Føj!«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.