Satire: Tusinder vil indstille Politikens serie om rige stakler til en Cavling

Politikens serie om rige menneskers problemer er så gribende og indsigtsfuld, at både eksperter, politikere og almindelige læsere vil belønne den med en Cavling-pris.

Artiklens øverste billede
»Det er flot og modigt af Politiken at fortælle historierne om rige menneskers sorger og bekymringer. Vi fokuserer nemlig så meget på flygtninge, hjemløse og kontantmodtagere, at vi efterhånden tror, at man kun kan have det svært, hvis man er fattig eller syg eller er blevet ramt af en ulykke,« skriver politisk klummeskribent og anmelder Janus Erritsoe. Foto: Zurijeta/Bigstock

»Det er flot og modigt af Politiken at fortælle historierne om rige menneskers sorger og bekymringer. Vi fokuserer nemlig så meget på flygtninge, hjemløse og kontantmodtagere, at vi efterhånden tror, at man kun kan have det svært, hvis man er fattig eller syg eller er blevet ramt af en ulykke.«

Sådan skriver politisk klummeskribent og anmelder Janus Erritsoe. Som tusinder af andre danskere mener han, at Politikens serie ”Rige stakler” er så banebrydende, at den bør belønnes med en Cavling. Han uddyber:

»Tag for eksempel historien om rigmandsdatteren Terese Ammundsen. Det er virkelig trist, at hun må træffe valg, der får negative konsekvenser for mennesker uden rige forældre, hvis hun vil undgå at bo, som de gør.«

Uetisk spraytan

Også blandt politikerne er der begejstring over ”Rige stakler”. Alternativets Uffe Elbæk fremhæver historien om forretningskvinden Isabel, der er tvunget til at benytte uetisk spraytan, fordi de få klinikker, der tilbyder økologiske behandlinger, ligger så dårligt placeret i forhold til de steder, hun færdes i sin hektiske hverdag.

»Den historie fortæller mig, at vi bør fokusere mere på, hvordan vi indretter vores byrum, så også travle mennesker kan træffe etiske og bæredygtige valg,« siger han.

Søren Pind (V) erklærer sig enig med Uffe Elbæk og afslører, at han er blevet spurgt, om han vil deltage i serien med historien om, hvordan den mindste af hans pensionsopsparinger er svundet med mere end 11.000 kr. siden Brexit.

»Sætter mit liv i relief«

Den psykisk syge stofbruger Kim Sørensen, der siden 2013 har været hjemløs og kæmpet forgæves for at få tilkendt førtidspension, er enig:

»Somme tider får jeg en brugt Politiken af en forbipasserende. Og heldigvis for det, for det sætter virkelig mit liv i relief at læse om, hvad de her mennesker tumler med. Det er selvfølgelig ikke sjovt at sove på fugtige betongulve i cykelkældre, der stinker af urin. Men når jeg bruger Politiken som hovedpude og tænker på de rige stakler, kan jeg virkelig mærke, at vi er i samme båd,« siger han.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.