Satire: Pastarestaurant indfører gudstjenestespaghetti

En italiensk restaurant vil gøre danskerne mindre fremmedgjorte over for italiensk madkultur ved at introducere ugentlige måltider ledsaget af salmesang og prædikener forestået af en autentisk præst.

Artiklens øverste billede
Siden den italienskfødte Tony Sangiovese flyttede sammen med sin danske kæreste i 1983, har han været ejer og chefkok på Ristorante Pasta Nostra på Algade i det centrale Aalborg. Men der er blevet længere og længere mellem gæsterne, og Tony blev bekymret for, om det traditionelle italienske køkken fik danskerne til at føle sig fremmedgjorte. Foto: Benreis/Wikipedia

Siden den italienskfødte Tony Sangiovese flyttede sammen med sin danske kæreste i 1983, har han været ejer og chefkok på Ristorante Pasta Nostra på Algade i det centrale Aalborg. Men der er blevet længere og længere mellem gæsterne, og Tony blev bekymret for, om det traditionelle italienske køkken fik danskerne til at føle sig fremmedgjorte.

Manglende spiritualitet

»Selvfølgelig er det hyggeligt, når folk spiser god mad og snakker uformelt hen over en god chianti. Men jeg har tit tænkt på, at der manglede et spirituelt og formelt indslag, der appellerer mere til tidsånden.«

Det har resulteret i, at man siden marts hver lørdag på Pasta Nostra har kunnet nyde rustikke pastaretter, mens man hører en præst berette om syndernes forladelse og synger tidløse klassikere fra Den Danske Salmebog.

Tony fortæller, at det ikke var uden begyndervanskeligheder.

»Indledningsvist kaldte jeg arrangementet for ”Pici Cacio e Pepe og præst” (ost, peber og præst, red.) opkaldt efter min signaturret, men navnet var lidt svært for danskerne, så vi endte med ”gudstjenestespaghetti”.«

At finde den rette præst var heller ikke helt let.

»Først prøvede vi med en københavnsk fyr ved navn Stender, men han talte så meget om sex, at de fleste mistede appetitten. Men efter at jeg fandt en pensioneret missionspræst fra Hvide Sande ved navn Johannes, er alt blevet perfekt, og gæsterne strømmer til,« jubler han.

»Spis op, oh synder«

Pia Holm er en af de tilfredse kunder denne lørdag.

»Normalt er ungerne helt ustyrlige, når vi er på restaurant, men så snart Johannes med hævede øjenbryn formaner dem »spis op, oh synder« og spiller ”Far, verden, far vel” på sit lille elorgel, bliver de fuldstændig rolige,« fortæller hun.

Tony ser da også fortrøstningsfuldt på fremtiden:

»Det kan godt være, at folk mest bare kommer for hyggens skyld og ikke rigtigt tager de italienske madtraditioner til sig, men nu får vi trods alt flere kunder i butikken, og så må vi bare håbe, at forkærligheden for ægte italiensk madkunst vokser lige så stille frem.«

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.