Satire: Nazister forklarer upopularitet: Vi har været for dårlige til at formidle budskabet

Mangelfuld kommunikation er skyld i, at danskerne ikke er så tændte på det nazistiske projekt, som de burde være. »Vores modstandere har haft held med at tale os ned og skabe frygt,« siger formanden.

Artiklens øverste billede
Foto: Public Domain

Hver gang man gennemfører en meningsmåling om danskernes holdning til nazismen, er budskabet klart: Vi ønsker mindre nazisme. Nazister nyder ingen popularitet i deres omgivelser og anklages for at være umenneskelige, forskruede og ude af trit med befolkningen.

Men det har formanden for Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Niels Jensen, en forklaring på.

Propaganda fra film

»Vi har simpelthen ikke været gode nok til at fortælle befolkningen, hvad vores projekt, racefredens projekt, går ud på. Vores politiske vision er den bedste måde, hvorpå man kan skabe fredelig sameksistens mellem forskellige typer mennesker. Vi er faktisk så sikre på, at det virker, at vi kalder det ”den endelige fredsløsning”,« siger han og kritiserer de mange populistiske kræfter, der efter hans mening har haft held med at tale det nazistiske projekt ned.

»For det første er den samlede filmindustri enige om, at vores politiske kolleger i 1930’erne og 1940’erne var nogle skurke, og når man uhæmmet kører den slags propaganda i over 70 år, er det klart, at man skaber frygt,« forklarer Niels Jensen og mener, at også politikere har promoveret sig selv på afstandtagen fra nazisme:

»Så snart man siger ”nazisme, nej tak”, bliver man vildt populær. Kommunisterne, de københavnske anarkister, selv Dansk Folkeparti gør det, men det er så fordummende. Man taler til folks egoistiske interesser uden at gøre dem opmærksomme på det store, fælles projekt, som nazismen faktisk er.«

Hitler er din bro’

Niels Jensen indrømmer dog, at den nazistiske ideologi kræver lidt tid at sætte sig ind i.

»Hitlers ”Mein Kampf” er en lang og tung bog, men der bør vi som nazi-forening gå ind og formidle langt bedre, end vi hidtil har gjort,« siger han og nævner, at Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse planlægger happenings, pjecer og virale videoer for at få deres budskab ud.

»Det handler om at få de unge med, så vi siger: ”Hitler er din bro’, der!” På den måde gør vi nazismen til et mere hipt og folkeligt projekt.«

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.