Satire: Mogens Lykketoft: Fejl at lade borgerne stemme til Melodi Grand Prix

Folketingets tidligere formand mener, at valget af Europas bedste popsang ikke er noget, som bør overlades til borgerne. Han foreslår, at det bliver et udvalg under EU’s kulturministerråd, der udpeger den bedste melodi.

Artiklens øverste billede
Foto: Jose Antonio/Wikipedia

Blot få minutter efter, at et flertal af europæiske tv-seere havde givet sejren i det 61. europæiske Melodi Grand Prix til ukrainske Jamalas sang, ”1944”, eksploderede antallet af internet-søgninger på “Ukraine” og “popmusik”.

Det er udtryk for en stærk problematisk inkompetence hos de europæiske sangvælgere, mener den danske politiker og formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Alt for mange fejlvalg

»Dybest set aner borgerne ikke, hvad de stemmer om. De vælger blot mere eller mindre tilfældigt det stykke musik, de lige føler mest for,« siger han.

»Igennem årene har vi set alt for mange eksempler på, hvordan fine sange er blevet overset på grund af en tilfældelig folkestemning eller nepotistiske nabolande, der stemmer på hinanden. Det kan godt være, det lyder hovskisnovski, men jeg mener, at det ikke bør være op til befolkningen at tage stilling til noget så centralt som musikkvalitet.« Mogens Lykketoft fortæller, at Grand Prix-historien er rig på fortilfælde, hvor europæiske befolkninger har valgt forkert.

»Vi har set forfærdelige eksempler på, hvad der sker, når man giver efter for en lunefuld folkestemning. Så er det, at europæerne vælger en skægget dame, alene fordi de kan,« siger han og fortsætter:

»Og helt ærligt, du skal ikke komme og fortælle mig, at ingen fortrød deres stemme, efter at de der finske heavy-monstre vandt.«

Ministre vælger vinder

Derfor foreslår Lykketoft, at Melodi Grand Prix-vinderen fremover vælges af et særligt udvalg udpeget af EU’s kulturministerråd.

»Når man tænker over det, er det omsonst, at flere millioner mennesker bliver tvunget til at høre 41 underlødige sange for at finde den enkelte gode. Hvis vi overlader lyttearbejdet til nogle få, kompetente mennesker, kan befolkningerne spare en masse tid. Desuden kan de være sikre på, at vindersangen faktisk er den, som er bedst for dem.«

Mogens Lykketoft understreger dog, at det ikke er alle, der har vundet ufortjente sejre: »Med den nye model kan Johnny Logan helt sikkert vinde en to-tre gange mere.«

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.