Satire: Kvinde linker til nyhedshistorie for at klage over, at ingen medier dækker begivenheden

Lise Andersen var så fortørnet over, at ingen rapporterede om en sultkatastrofe i et afrikansk land, at hun linkede til en længere artikel og krævede opmærksomhed på sagen.

Artiklens øverste billede
»Når en kendis bliver gift, eller en politiker fyrer endnu en glat kommentar af på Folkemødet, eller hvor hele Mediedanmark nu end befinder sig, så kommer det på forsiden. Men når flere tusinde mennesker dør af sult et sted på kloden, som ikke lige har olie i jorden, skriver ingen et ord om det,« fastslår Lise Andersen på baggrund af den viden, som nyhedshistorien fra Jyllands-Posten har bibragt hende. Foto: Jozefculak/Bigstock

»Flot, at I kan hygge jer på Folkemødet eller hetze muslimer, Mediedanmark! Hvad med det her? Det er vigtigt, som i supervigtigt. Fokus, tak!« Sådan kommenterede Lise Andersen et link til en artikel fra Jyllands-Posten, der beskrev en omfattende sultkatastrofe i et relativt ukendt afrikansk land syd for Sahara.

Den 37-årige informationsmedarbejder delte artiklen, fordi hun mener, at danske medier ikke bruger spalteplads nok på de ting, der virkelig betyder noget.

Selvoptagede medier

»Når en kendis bliver gift, eller en politiker fyrer endnu en glat kommentar af på Folkemødet, eller hvor hele Mediedanmark nu end befinder sig, så kommer det på forsiden. Men når flere tusinde mennesker dør af sult et sted på kloden, som ikke lige har olie i jorden, skriver ingen et ord om det,« fastslår Lise Andersen på baggrund af den viden, som nyhedshistorien fra Jyllands-Posten har bibragt hende.

Det er ikke første gang, hun har bemærket, at danske medier lader til at være mest optagede af emner, som tilsyneladende interesserer et flertal af deres læsere, lyttere eller seere.

»Når en bombe springer et sted i Europa, kan man ikke tænde for fjernsynet uden at høre om det. Men hvis det samme sker i Irak, får det bare et par små notitser,« siger Lise Andersen og tilføjer, at det samme næppe er tilfældet i andre lande:

»Jeg antager da, at japanske medier skriver lige så meget om dansk eller nigeriansk politik som om, hvad der foregår i Japan. Det er kun vores medier, der er så selvoptagede.«

JP lover forbedring

Hos Jyllands-Posten tager man kritikken til sig og lover en serie af artikler om emner, som ingen ønsker at tage op.

»Vi forestiller os en overordnet overskrift i stil med ”Dette læser du ikke om i avisen”, hvorefter vi dedikerer tre-fire sider til for eksempel en ukendt sultkatastrofe eller endnu en bombe et sted i Mellemøsten,« lover chefredaktør Pierre Collignon og tilføjer, at artiklerne vil blive illustreret med fotos under titlen “Billederne, medierne ikke ønsker, at du skal se”.

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.