Satire: Narkohandlere dropper kriminalitet efter smadring af træskure

Rockere og pushere opgiver hashmarkedet og en omsætning på nogle hundrede millioner, efter at deres træskure er blevet slået i stykker af politiet.

Artiklens øverste billede
Foto: I/Wikipedia

Pepito, hvis rigtige navn er redaktionen bekendt, var indtil fredag blandt Christianias førende sælgere af hash, pot og skunk. Mens han går rundt i ruinerne af sin salgsbod, der fredag blev slået til pindebrænde af politiet, fortæller han RokokoPosten, at han er kommet alvorligt i tvivl, om kriminalitet faktisk betaler sig.

Et skur fuld af minder

»De her brædder var langt mere end bare en hashbod. Det var et skur fyldt med herlige minder, raidhuer og pølsebakker, hvor jeg sirligt havde skrevet priser per gram eller joint,« siger han.

»Selvfølgelig hjælper det lidt, at jeg har en årlig indtægt på omtrent 1,7 millioner ubeskattede kroner. Men den affektionsværdi, der lå i de krydsfinerplader fra Silvan, som jeg helt selv havde betalt en rumæner ved navn Dorin for at tømre sammen, kan simpelthen ikke gøres op i penge,« siger han og tilføjer, at han dog vil vurdere råmaterialerne til lige knap 1.100 kroner.

Efter politiets aktion vil Pepito og flere af hans kolleger nu lægge livet som narkosælgere bag sig.

»Hvis politiet er så vanvittige, at de er villige til at smadre træskure på omtrent to kvadratmeter for at komme hashhandlen til livs, så tror jeg helt ærligt, vi må erkende, at overmagten er for stor. Så kan de jo finde på hvad som helst,« siger han og fortsætter:

»Hvis det er sådan, man skal behandles som kriminel, så må jeg nok sige, jeg er færdig med det liv. Det er simpelthen ikke fair.«

Hashmarked forsvinder

Pepito fortæller, at enkelte af hans kolleger havde overvejet at sprede hashhandelen til parker eller private lejligheder rundt omkring i København, men alle har opgivet planerne af frygt for, at politiet så vil bulldoze parkerne og rive de berørte lejligheder ned.

Fra Københavns politis side er der stor tilfredshed med aktionens udfald, fortæller talsmand Valdemar Eriksen:

»Selvom nedrivningen var forbundet med risiko for både at få splinter i fingrene og træde på søm, var det det hele værd. Fra myndighedernes side vil vi gerne vise, at vi ikke skyr nogen midler for at komme milliardmarkedet for hash til livs ved at sikre, at ingen længere tør sælge.«

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm. Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.