Jyllands-Postens avisænder er væk

Flere læsere har skrevet og spurgt, hvordan det går med ænderne i atriumgården. Svaret kommer her.

Artiklens øverste billede
Ællingerne kunne godt lide at lave maveplaskere ned i JP's bassin. Foto: Casper Dalhoff.

»Hvor er den sidste unge? Er den død? Den må da være her et sted. Jeg kan simpelthen ikke se den.«

Nogenlunde sådan lød det torsdag omkring middag fra Jyllands-Postens atriumgård, hvor Falck-redder Peter Kjærsgaard sammen med flere af avisens medarbejdere i knap en time havde arbejdet hårdt på at fange de fire ællinger, der siden slutningen af maj har levet en luksuriøs tilværelse med deres mor i avisens gårdmiljø.

Men én af ællingerne lod sig ikke indfange. Den gik i flyverskjul, og mens dens tre søskende ventede i Peter Kjærsgaards medbragte bure, og andemor var fløjet væk i panik, gik ande-fangerne forvirrede rundt og ledte efter den sidste ælling.

De fem ænder - fire ællinger og deres mor - har siden slutningen af maj boet i en af avisens gårde, hvor andemor i år valgte at lægge æg.

De fem dage gamle ællinger fulgte deres mor tæt rundt i gården. Senere blev de mere modige. Foto: Casper Dalhoff

fulgt med på avisens webcam, som blev sat op til anledningen, og i ugernes løb har flere læsere været så søde at kontakte redaktionen, når ænderne var løbet tør for mad, eller når kameraet af tekniske årsager var offline.

Men ænder skal ikke leve i en atriumgård, og da ællingerne efterhånden var blevet så store som deres mor - der også var begyndt at flyve fra ungerne i timevis for selv at finde føde - besluttede Jyllands-Postens ande-dedikerede medarbejdere derfor i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, at ællingerne ville have bedre af at komme ud i naturen, hvor de kan leve det frie andeliv.

»De er store nok til at klare sig uden deres mor nu,« lød det fra medarbejderen hos Dyrenes Beskyttelse, da Jyllands-Posten torsdag ringede til organisationens vagttelefonen og spurgte, om ællingerne mon snart kunne flyve fra reden.

Falck-redder Peter Kjærsgaard arbejdede i over en time på at fange de fire ællinger. Andemor flygtede hurtigt over hustaget. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Så Falck-redder Peter Kjærsgaard dukkede op på redaktionen bevæbnet med net og bure, og så blev der ellers løbet efter ællinger, mens Jyllands-Postens fotograf Rune Aarestrup Pedersen forevigede hele optrinnet.

De tre af ællingerne kom hurtigt ned i de medbragte bure. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Og den sidste ælling? Den lå såmænd og gemte sig godt i et buskads, hvor den havde formået at holde sig skjult i næsten en halv time, før den vovede sig frem. Men andefangerne gav ikke op, og til sidst sad alle fire ællinger skræmte i burene.

En lang og opslidende dyretransport blev det ikke til for avis-ænderne. Turen i Falck-bilen var på kun et par kilometer, og ællingerne blev uden dramatik sat fri ved Brabrand Sø - et stort område vest for Aarhus, der fungerer som tilholdssted for mange fuglearter.

De syv uger gamle ællinger - der efterhånden var lige så store som deres mor - blev sluppet løs ved Brabrand Sø. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Tilbage er den tomme atriumgård uden rappen og liv. Ændernes madskåle står - flere dage senere - stadig midt på fliserne til minde om de små ællinger. Det samme gør ændernes ekskrementer på bassinets kant. Men hvis nogen i huset skulle føle et savn og ønske ænderne tilbage, er der håb forude.

»De kommer gerne tilbage og lægger æg det samme sted, så det kan I godt forberede jer på,« lød den opløftende besked fra Dyrenes Beskyttelses biolog.

Foto: Rune Aarestrup Pedersen
Flere af Jyllands-Postens medarbejdere viste sig at have ande-tække. Foto: Rune Aarestrup Pedersen.
Alle fire ællinger klarede sig igennem livets første syv uger og er nu parate til at klare sig i det fri. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.