Pynt - og gaver

De tidligste beskrivelser af Christkindbaum. Den ældste skildring af et pyntet juletræ er fra Strasbourg i 1605, hvor en nytilflyttet borger beskrev et grantræ placeret i en sal. Træet var behængt med papirroser i mange forskellige farver, samt med æbler, oblater, flitterguld og sukkerfigurer.

I 1645 nævner den gejstlige Johan Conrad Dannhauer fra Strasbourg, at juletræerne dér var behængt med dukker og sukkerting, og at man bagefter rystede det, så "blomsterne" faldt af.

De ældste beretninger nævner ikke lysene. Men at de var der fremgår af en beretning forfattet af Ludvig XIV's svigerinde Liselotte von der Pfalz. Hun beskrev sin barndoms julefest omkring 1660:

»Borde blev stillet op som altre og dækket specielt til hvert barn med alle mulige ting som nyt tøj, sølv, dukker, sukkerstads og så videre. På bordene blev der stillet grantræer med vokslys fæstnet til hver gren.«

Samuel Taylor Coleridge, en veluddannet englænder, tilbragte i 1797 julen i Tyskland. Året efter berettede han i et brev til sin familie i England om juletræsskikken:

»Aftenen før jul bliver en af salene oplyst af børnene. Forældrene må ikke komme ind i rummet, før det er færdigt. En stor gran er fæstnet til bordet i god afstand fra væggen. En mængde små lys er fæstnet til kvistene på en måde, så de ikke sætter træet i brand, kulørt papir og andet hænger fra grenene. Herunder på bordet lægger børnene deres gaver til forældrene, mens de gemmer deres gaver til de andre børn i lommerne. Så bliver forældrene bragt ind, og hvert barn præsenterer sine små gaver. Derpå præsenteres de resterende gaver, som gives til de andre børn under mange kys og knus. Jeg var meget rørt over sceneriet.«

Der er talrige skildringer af, hvordan adelen og de velstående familier overalt i Europa i årene op til 1800 lod juleaften udvikle sig til gaveorgie for børnene.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen