Dags dato

Dagens navn: Susanne, nemlig den kyske Susanne (gift med Joakim). Under jødernes ophold i Babylon blev hun uretmæssigt anklaget for utugt, fordi hun havde nægtet et par ældre herrer sin gunst. Hun blev reddet fra straf ved profeten Daniels mellemkomst.

1741: Vitus Bering, den danske søfarer og opdagelsesrejsende i russisk tjeneste, opdager Alaska under sin sidste rejse.

1828: Enrico Mylius Dalgas, der stiftede Hedeselskabet i 1866, fødes i Napoli. (Død 1894).

1872: Den norske polarfarer Roald Amundsen fødes. Han forsvandt i 1928 under en flyeftersøgning af den forulykkede Nobile-ekspedition.

1935: De første parkometre indføres i Oklahoma City i bilens eget land, USA.

1945: Den første atombombe prøvesprænges i New Mexicos ørken.

1950: Uruguay slår Brasilien med 2-1 ved finalen i fodbold-VM i Rio de Janeiro.

1965: Mont Blanc-tunnelen, den 11,6 km lange vejtunnel der forbinder Frankrig og Italien, åbnes.

1971: Det meddeles i Washington, at præsident Richard M. Nixon senest i maj 1972 vil aflægge officielt besøg i Kina. Forinden er der ført hemmelige forhandlinger mellem Henry Kissinger og ministerpræsident Chou En-lai.

1988: I Tingbæk Kalkminer ved Rebild styrter loftet i en minegang sammen. Tre omkommer og to kvæstes.

1990: Et jordskælv i Manilla på Filippinerne kræver 1.000 dødsofre og adskillige tusinder kvæstede.

1990: Malta ansøger om optagelse i EF.

1992: Den uafhængige kandidat, mangemillionæren Ross Perrot, trækker sig ud af det amerikanske præsidentvalg.

1993: Jacques Attali går af som direktør for Østbanken efter kritik af hans personlige luksusforbrug.

2001: Den Internationale Olympiske Komité vælger belgieren Jacques Rogge til ny formand.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen