Kolde gys med penge i

Amerikanere kaster sig i hobetal ud i de kolde våger i vintermånederne. Det sker i Atlanterhavet, Stillehavet og i utallige søer i det enorme land.

Begivenheden, som efter bagsidens opfattelse kan sammenlignes med et naturfænomen, hedder "Isbjørnedukkerten" og har i adskillige stater været en tilbagevendende begivenhed i en årrække.

Blandt kuldskære personager kan det være vanskeligt at forstå, at vore amerikanske artsfæller opsøger det iskolde vand ganske frivilligt. Endnu mere uforståeligt er det, at de oven i købet betaler penge for at deltage. 50 dollars er et ganske normalt minimumsbeløb.

Deltagergebyret anvendes til velgørende formål, de fleste steder til handikappedes udøvelse af sportsaktiviteter. Men til historien hører dog, at hovedparten af de lokale organisationer, som arrangerer isbjørnedukkerter ikke stiller krav om, at en donation skal ledsages af en dukkert.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen