Dags Dato
Dagens navn: Irene, en from og gudsfrygtig pige fra Saloniki, der blev offer for kejser Diokletians kristenforfølgelser. Da hun ikke kunne overtales til at fornægte sin tro, blev hun nøgen ført til et bordel, hvor man dog ikke kunne forulempe hende. Hun blev derefter brændt på bålet år 304.
1428: For første gang anvendes der krudt i Danmark. Det sker i en artilleriduel under et hanseatisk flådeangreb på København.
1881: Ved en overenskomst i Pretoria anerkender Storbritannien boer-republikken Transvaals uafhængighed.
1900: Den amerikanske skuespiller Spencer Tracy fødes i Milwaukee. (Død 1967).
1939: Alle tyske børn mellem 10 og 13 år beordres til tjeneste i Hitler-Jugend.
1946: Sovjet-styrkerne, der har besat Bornholm siden maj 1945, rømmer øen.
1958: Fidel Castro indleder den »totale krig« mod Batistastyret på Cuba.
1964: Sovjetleder Khrusjtjov erklærer i en tale: »Vi bar Stalin ud med fødderne først, så han ikke kunne vende tilbage. De, der stadig elsker ham, kan få ham tilbage, hvis de kan holde ligstanken ud...«
1976: Fyrst Sihanouk træder tilbage som Kampucheas statschef. Han afløses af Khmer Rouge-bevægelsens stærke mand, Khieu Samphan.
1982: Den britiske udenrigsminister lord Carrington træder tilbage og afløses af Francis Pym.
1986: En amerikansk soldat og en tyrkisk kvinder omkommer, mens over 200 kvæstes da en terrorbombe lægger diskotek »La Belle Club« i Vestberlin i ruiner.
1992: De første, danske FN-soldater til Kroatien, afgår med særtog.
1998: Verdens længste hængebro, Akashi Kaikyo-broen, åbnes i Japan.