Hjørnesparket

G8 DR-nyhederne kunne oplyse, at samtidig med, at G8-lederne holdt møde, var 200.000 "almindelige" mennesker samlet til demonstration. Hvor ved de fra, at de er "almindelige"?

Det er vel professionelle aktivister, statsstøttede anarkister og andre, der keder sig og gerne vil have turisme med indhold. De eneste, der tjener på demonstrationerne, må være flyselskaberne. *

Femårsplan

Den danske EU-landbrugskommissær Marianne Fischer Boel, der ikke rider samme dag, som hun sadler og tillige hylder fordums visdom om at den, der ager med stude, også kommer frem, har lagt planer for revolutionerende ændringer af landbrugsstøtten.




Henad år 2013 skulle der ske noget. I pagt med støttens koncept burde Boel dog som mindstemål kunne afvikle den i løbet af en femårsplans tid. *

Dagens undskyldning

Vi kræver en undskyldning af statsministeren. Han er en imperialistisk aggressor, en revisionistisk storskryder, storkapitalens lakaj og Bush' bedste ven.

Det skal han give en undskyldning for, ligesom det også er hans skyld, at SU og overførselsindkomster er så lave, at vi ikke har råd til større brosten, og hvis vi havde, har vi ikke råd til at træne kastearmen i fitnesscentret.

Med venlig (det mener vi ikke)

hilsen,

De autonome *

Hørt i bussen:

»Det påstås, at præsident Bush har været på besøg i Danmark«.

»Nå. Men hvorfor er det forbigået mediernes opmærksomhed«? *

Andre læser

Mest læste

Del artiklen