En skræmmende hunulv
Filmen er fra 1974, og selv om jeg har gjort mig forestillinger om aktiviteterne i den, siden jeg begyndte til fodbold og hørte den omtalt i de stores omklædningsrum, har jeg aldrig set billederne.
»Davs, har I "Ilse, Hunulven fra SS"? Så vil jeg mægtig gerne leje den.«
Jeg bryder mig ikke om at henvende mig til en 18-årig Blockbuster-ekspedient på den måde, og tanken om faktisk at blive udsat for Ilse-filmen flår mere i nerverne, end Pete Townsend dengang flåede i sin guitar.
Ilse har, forstår jeg, en nærmest grusom barm, og officeren, flettet ind i læder, både pisker og kastrerer. Et sted så jeg hende betegnet som "sadistisk dominatrix", og selv om jeg ikke ved, hvad det præcis indebærer, kan jeg mærke, at sådan een skræmmer mig.
Men måske skal jeg og andre, der aldrig fik set den smældende klassiker, se at komme videre. Vi er i 2004, og i dag er det åbenbart ikke lurvet, men snarere fint, lidt intellektuelt overskudsagtigt at se Ilse straffe sagesløse.
30 år efter at Don Edmonds' film forargede så mange gæster, at biografdirektører i provinsen slukkede for hunulven før tid, er filmen programsat i Det Danske Filminstituts sofistikerede biograf, Cinemateket. Den går både den 20. og 29. januar.
Cinemateket repeterer i sin annonce:
»SS-officeren Ilse er leder af Medical Camp 9. Livet i lejren er kort og ubehageligt. Det består af sex, tortur - og død. De kvinder, der ikke bliver brugt i medicinske eksperimenter, bliver gruppevoldtaget af mandlige og kvindelige soldater eller pisket ihjel.
Selv om mændene i lejren undgår medicinske eksperimenter, er deres tilværelse ikke misundelsesværdig, idet Ilse kastrerer de mænd, som har tjent hende.
Hendes skæbne bliver Fangen Wolfe, der kan holde sin udløsning tilbage i det uendelige.«
Hovedrollen spilles af Dyanne Thorne, en legende for dem, der har set filmen. Det siges, at damen fortsat modtager op til 200 fanbreve om måneden. Hun bor i Las Vegas, hvor hun vier folk i et kapel på lige under 20 minutter.
Ilse-filmene - der er tre - udkom på dvd i fjor.