Dags dato
Dagens navn: Ananias, en from kristen munk, som sammen med St. Simeon blev dræbt i Persien for troens skyld år 349.
469 f. Kr.: Sokrates, den store græske filosof, fødes. Han blev henrettet ved skarntydeforgiftning 399 f.Kr.
1521: Den portugisiske opdagelsesrejsende Fernando Magellan når til Molukkerne, hvor han bliver dræbt af de indfødte. Ekspeditionens overlevende 18 mand fortsætter mod Europa og når spansk havn det følgende år. Således gennemføres den første jordomsejling.
1822: Ulysses Grant, general i Borgerkrigen 1861-65 og USA's 18. præsident, fødes. (Død 1885).
1856: Jernbanen København-Roskilde (fra 1847) udvides, så man nu kan rejse pr. tog til Korsør - og tilbage.
1919: Den finske landdag vedtager at afskaffe monarkiet og gøre Finland til republik.
1941: Tyske soldater erobrer Athen og hejser hagekorsflaget på Akropolis.
1961: Sierra Leone i Vestafrika opnår fuld uafhængighed inden for the Commonwealth.
1976: Det canadiske politi arresterer to mænd fra en terrorgruppe, der har planer om at gennemføre aktioner mod OL i Montreal.
1979: Regnecentralen A/S standser betalingerne.
1987: En FN-kommission under ledelse af Gro Harlem Brundtland fremlægger en rapport, der slår til lyd for grundlæggende ændringer i holdningen til udnyttelsen af jordens ressourcer og skadevirkningerne på miljøet - siden kaldet Brundtland-rapporten.
1998: Der udbryder storkonflikt på det danske arbejdsmarked. Gær bliver ret hurtigt en mangelvare.
2000: OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, beslutter at opløse sig selv.