Dags dato
Dagens navn: Olympia, en kristen kvinde, som for troens skyld blev pisket og halshugget i Persien omkring år 250.
1452: Maleren, opfinderen og universalgeniet Leonardo da Vinci fødes i Vinci nær Firenze. Folk står stadig i kø på Louvre for at se hans berømte Mona Lisa-billede.
1646: Den senere kong Christian den 5. fødes på Flensborghus Slot. (Død 1699).
1683: Christian den 5.'s Danske Lov offentliggøres. I denne første samlede lov for kongeriget stilles alle lige for loven, og der fastsættes ret humane straffe, i hvert fald målt med tidens målestok. Dog ses der ikke mildt på majestætsfornærmelse og gudsbespottelse.
1930: Dødsstraffen afskaffes i Danmark i borgerlige straffesager.
1935: Malerinden Anna Ancher dør, 75 år gammel.
1976: Under en pokalkamp i fodbold mellem OB og Holbæk kommer tilskuerne i slagsmål - en tilskuer må belægges med håndjern af politiet. Hvem der vandt? Holbæk, 2-0.
1988: Forsikringsselskabet Baltica køber Falcks Redningskorps for godt 300 mio. kr.
1989: Under semifinalekampen i FA Cup'en mellem Liverpool og Nottingham Forrest på Hillsborough Stadion i Sheffield opstår der trængsel og panik blandt tilskuerne. 95 mennesker mases eller trampes til døde, og over 200 såres.
1990: Den svensk-amerikanske skuespillerinde Greta Garbo (egt. Greta Lovisa Gustafsson) dør, 84 år gammel.
1992: I Rusland indledes retssagen mod en 56-årig mand, der tiltales for at have myrdet 53 mennesker gennem 12 år.
1998: Storforbryderen Clark Olofsson anholdes på Tenerife, sigtet for narkohandel i Danmark.