Keith Richards sniffede sin far...

Keith Richards, Rolling Stones-guitarist, har alle dage været glad for to ting: sin far og narkotika. Og nu indrømmer han, at han har sniffet sin egen far.

Faderen døde i meget høj alder for få år siden, og den ellers så ultra-coole og barske Richards berettede helt rørende, hvor meget det betød for ham med en kærlig vinken fra hans fader henne fra sygesengen på hospitalet, ved et af sønnens sidste besøg.

Nu indrømmer Keith Richards i et eksklusivt interview med New Musical Express, at han ved at kombinere de to ting, som han er så glad for, er kommet sin far meget nær.

Til det engelske musikmagasin røber han, at det mest bizarre, han har indtaget i sit vilde, 63-årige liv, var hans fars aske. Ikke i store mængder, kun en lille streg blandet op med kokain, men ikke desto mindre.

Til bladet udtaler Richards, hvis forbrug af narkotika, Jack Daniels og tequila har været legendarisk:

»Det mærkeligste, jeg har prøvet at sniffe? Min far. Jeg sniffede min far. Han var blevet kremeret, og jeg kunne ikke modstå fristelsen til at blande ham med en lille smule kokain. Min far ville ikke have haft noget imod det, han var skideligeglad. Det røg fint nok ned, og jeg lever da stadig,« fortæller Keith Richards.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen