Bryan Ferry (Musikhuset Aarhus, Store Sal)

ROCK
Musikhuset Aarhus, Store Sal:
Bryan Ferry
Lørdag aften

Fans af både solokarriere og Roxy Music fik i rigelige mængder, da Bryan Ferry indledte sin turné med en udsolgt og godt halvanden time lang koncert i Aarhus.

Da den 65-årige brite trådte ind på scenen, mødte han sit publikum venlig og velklædt: Mørkt jakkesæt, slips og sko i samme ende af farveskalaen og så en hvid skjorte. Omkring sig havde den erfarne sanger og performer et stort band, der kun lige kunne være på scenen. Så selv om hovedpersonen har været ca. 40 år i branchen, var han tydeligvis ikke kommet for at give den som hyggeonkel.

Bandet talte både et par guitarister og trommeslagere, en bassist og en tangentspiller. Alle sammen var mænd, mens det var en kvinde, der tog sig af saxofonen, når hun ikke spillede keyboard. Dertil kom to kvindelige korsangere, der stod placeret henholdsvis yderst til venstre og højre på scenen.

Bryan Ferry holdt sig mest ved det centralt placerede mikrofonstativ. Til tider tog han dog en afstikker til tangenterne, uden at han dermed kastede sig ud i de store virtuose indslag. Men han fik understreget, at han rent faktisk er endnu mere end en cool frontfigur og unik vokalist med et sangforedrag, der som årene er gået i endnu højere grad har fået en snert af savn og smerte.

Letpåklædte kvinder

Hele aftenen fik musikken en ekstra dimension ved hjælp af billeder på et stort biograflærred, og på en særlig scene bag bandet huserede et par letpåklædte kvinder, der kunne både danse og se godt ud. Dermed blev vi mindet om, at Ferry fortsat har et godt øje til det andet køn, som han med såvel fascination som frustration har gjort til et omdrejningspunkt for sin sangskrivning som solist og i Roxy Music, som han stadig turnerer med.

Han indledte showet med dansenummeret ”You Can Dance” fra det aktuelle album ”Olympia”, som han senere vendte tilbage til med en anden af denne udgivelses bedste sange ”Alphaville”.

Andres musik

Især i første halvdel af koncerten var lyden for mudret og buldrende, hvilket kom til at ødelægge lidt af oplevelsen af ellers stærke groovy solosager som ”Slave To Love” og ”Don't Stop The Dance”.

Med instrumentalnummeret ”Tara” midtvejs i showet fik Ferry indikeret, at han også ville spille Roxy-musik, og der kom rigtigt gode oplevelser ud af ”My Only Love”, ”Same Old Scene” og ”Love Is The Drug”.

Selv om Ferry siden begyndelsen af karrieren har skrevet masser af sange, har han sideløbende fundet det relevant at fortolke andres musik. Derfor var det ikke nogen overraskelse, at sætlisten bestod af elektriske versioneringer af Neil Youngs ”Like A Hurricane” og Bob Dylans ”All Along The Watchtower” samt en coverversion af John Lennons jalousidrama ”Jealous Guy”, som Roxy Music med stor succes indspillede og udgav efter beatlens død i 1980.

Stående bifald

I musikhuset var ”Jealous Guy” et af få blidere poetiske øjeblikke. Man kunne godt have ønsket sig, at Bryan Ferry hyppigere havde opsøgt denne del af sit kunstneriske udtryk og i øvrigt havde givet lidt mere plads til pop- og dansemusikken i arrangementerne.

I stedet blev der i stor udstrækning satset på et slagkraftigt rockudtryk, og de to guitarister havde desværre en tendens til at lege med strengene, som om de stod på en vindblæst scene på det lokale fodboldstadion.

Det var som udgangspunkt et scoop, at Musikhuset Aarhus var rammen om turneens premiereshow. Det var dog åbenlyst, at den halve snes i øvrigt dygtige musikere undervejs havde svært ved at finde sammen om en optimal kollektiv indsats. Således blev der dirigeret og kommunikeret med ord og blikke i en grad, som man ikke kommer til at se ved kommende shows.

Bryan Ferry lod sig dog aldrig påvirke af skønhedsfejlene, og det gav god mening, at koncerten sluttede med stående bifald.