Land Rover med forhjulstræk

Det mest traditionsbundne bilmærke kører ind i nutiden med den nye Freelander 2 eD4.

Artiklens øverste billede
Freelander 2 ser ud som en rigtig Land Rover. Foto: Stuart Wep

Der er ting, vi ved: Solen står op i øst, Paven er katolik, en Coca Cola er brun, og en Land Rover har firehjulstræk. Det vil sige; intet er mere, som det var, for nu kan en Land Rover faktisk være forhjulstrukken. Det mest traditionsbundne bilmærke, engelske Land Rover, kører ind i nutiden med den nye Freelander 2 eD4 - selv om det ikke er til at se.

For bilbranchen er finanskrisen ved at være så længe siden, at den tilhører en fjern fortid. Men for én bestemt type bil er 2008 og de efterfølgende år fortsat særdeles nærværende: SUV'erne. Faktisk er SUV-kategorien, som den var før '08, på det nærmeste død og borte. I hvert fald er der ingen bilfabrik, der i dag kalder deres SUV for SUV. Nu til dags hedder en SUV nemlig ikke længere SUV - nu hedder den CrossOver.

Men nu er det ikke udelukkende et spørgsmål om navne, der er vitterlig teknisk forskel på en SUV fra midt-00'erne og en CrossOver fra '11. Først og fremmest er motoren oftest forvandlet fra en stor benzinsluger til en mindre diesel med turbo. Dernæst er det absolutte must, det permanente firehjulstræk, blevet erstattet af et on- and off-firehjulstræk eller ligefrem blot med et forhjulstræk. Og endelig er de nye eller faceliftede udgaver mindre, eller i det mindste tager de sig mindre ud.

Mindre brændstof


Det hele handler om at bruge mindre brændstof og dermed udlede mindre CO2. Det er tidens og kundernes krav, slet og ret en forudsætning for biltypens overlevelse. Det er lykkedes for mange mærker at justere deres biler om fra SUV til CrossOver; Porsches Cayenne er et eksempel, og Volkswagens Touareg et andet. Helt nye biler er bygget fra bunden som en Cross-Over - Peugeot stiller op med sin 3008 og Nissan med sin QashQai i denne kategori. Og hele øvelsen er lykkedes i en sådan grad, at denne biltype - CrossOveren - er på vej fremad.

Men hvordan håndterer et mærke som Land Rover fremtiden? For hvis ét mærke i den grad er sjælen af en SUV, altså firehjulstræk, stor frihøjde og slet og ret tradition er det britiske Land Rover. Så kan maggiterningen ikke koges mere ned.

Svaret er let at konstatere, om end det næppe har været let for Land Rover at beslutte: Land Rover går selvfølgelig også CrossOver-vejen. Den kommende nyhed Range Rover Evoque er beviset: Moderne design og teknik, så sporty formgivet og så ”urban” i sin udstråling, at selv en Nissan QashQai i den grad ligner noget fra forrige årti. At design-øvelsen vitterligt er lykkedes for Land Rover understreges af, at Evoque faktisk har vundet en designpris for sine former: Best Production Car 2010. En pudsig detalje er i øvrigt: Evoque lanceres også i 3-dørs udgave - og den får navnet Evoque Coupé. Coupé og Land Rover i én og samme sætning - den gik altså ikke før 2008.

Helt ny teknik


Men for Range Rover Evoque handler det ikke bare om at se fancy ud - under de udfordrende former gemmer der sig helt ny teknik inkl. ny platform og nye motorer, nogle med forhjulstræk og udelukkende forhjulstræk. I dag drejer det sig dog testbilen Land Rover Freelander 2 - og Freelander 2WD e4D for at være helt præcis. 2WD referer til det engelske 2 wheel drive, altså 2-hjulstræk, underforstået forhjulstræk. E4D fortæller om dieselmotoren.

Og selv om Freelander 2 ligner sig selv, er dens teknik absolut fremtiden. Platformen har den fælles med den kommende Evoque og nogle varianter, deriblandt testbilen her, trækker udelukkende på forhjulene. Så selv de største traditionalister har taget hul på fremtiden; man kan blot ikke se det. Freelander 2 er moderne teknik i et gammeldags karrosseri. Dieselmotoren i den hvide testbil er en 4-cylindret turbodiesel efter absolut moderne snit. Slagvolumen er 2,2 liter, mens effekt og moment er henholdsvis 150 hk v. 4.000 o/min. og 420 Nm v. 2.000 o/min. Med andre ord, der er godt med effekt i bilen. Præstationerne understreger det, motorens hoveddata antyder: Acceleration til 100 km/t på 11,7 sek. og topfart 181 km/t er ikke langsomt i en bil af denne type.

Men de nye toner under den vandrette frontklap bliver først for alvor interessante, hvis de fører til et fornuftigt forbrug og lavt udslip: De to afgørende tal er 16,7 km/l og 158 g/km. Og dermed må det slås fast, at øvelsen faktisk er lykkedes. Og når Evoque med lavere vindmodstand dukker op, vil begge tal antagelig forbedres yderligere en smule.

Klassisk aftapning


Selv om Evoque lanceres om få måneder, strækker den sig fremad mod nye kunder. Anderledes er det med Freelander 2, der skal klare kunststykket at fastholde de hidtidige Land Rover-elskere på nutidens CO2-præmisser. Og præcis dér ser Freelander 2 ud som en rigtig Land Rover bør. Ikke noget pjank og pjat, formerne er i direkte familie med den oprindelige Land Rover med chassisramme, firehjulstræk, reduktions-gearkasse og alenhøje knopdæk.

Men sådan kører Freelander 2 af i dag på ingen måde. Den nye er først og fremmest behageligheden selv at køre i. Komfort kommer først og fremmest fra en komfortabel affjedring - og dét er altså en anden sag end i de gamle, rigtige Land Rovere. Dernæst er den moderne dieselmotor støjsvag, og kørt gennem en absolut nutidsgearkasse er det behageligt få motoromdrejninger, der sender en af sted ad landevejen.

På et par andre områder er oplevelsen af ”rigtig” Land Rover dog intakt: Man sidder højt i karrossen, man sidder ret op og ned. Det er lutter Land Rover. Dernæst er styringen temmelig lavgearet, det skal altså drejes en del på rattet, inden forenden styrer med. Tendensen understreges af de høje ret så grovkornede dæk. Så jo, det er vitterligt Land Rover-feeling, men på den moderne måde.

Opgaven er lykkedes!

Læs også: Land Rover uden behov for gummistøvler

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.