Hamburg og København koster det samme

Prisen for at flyve fra Hamburg er steget, men det er blevet billigere fra København.

Artiklens øverste billede
Tidligere har der været en del penge at spare ved at flyve fra Hamburg, men siden de tyske myndigheder i januar 2011 indførte en passagerafgift, er besparelsen svundet meget ind. Foto: Colourbox

Der er i gennemsnit blot 13 kr. at spare ved at flyve fra Hamburg i stedet for Københavns Lufthavn.

Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

Prisen på en billet med afrejse i uge 24 til Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney og Tokyo blev undersøgt, og den viste sig at være stort set identisk for begge lufthavne.

Passagerafgift i Tyskland

Tidligere har der været en del penge at spare ved at flyve fra Hamburg, men siden de tyske myndigheder i januar 2011 indførte en passagerafgift, er besparelsen svundet meget ind.

Den gennemsnitlige billetpris fra Københavns Lufthavn til de 10 udvalgte destinationer er på 4.988 kr. mod 5.135 kr. året før.

Gennemsnitsprisen på de samme destinationer med afrejse fra Hamburg er på 4.975 kr. mod 4.722 kr. året før.

Billigere at flyve fra København

Gennemsnitspriserne viser, at mens det er blevet omkring 3 pct. billigere at flyve fra København sammenlignet med sidste år, så er det blevet ca. 5 pct. dyrere at flyve fra Hamburg.

At Københavns Lufthavn kan konkurrere med Hamburg glæder administrerende direktør for Travelmarket.dk, Ole Stouby.

"Som rejsesøgemaskine skal vi tilbyde forbrugerne det bedste overblik over priserne i markedet – også fra Hamburg Airport, som i mange år har været populær blandt danske rejsende. Men som dansk virksomhed glæder det os naturligvis, at de laveste priser nu også kan findes inden for landets grænser," siger han i en pressemeddelelse.

Hamburg satser på Jylland

Undersøgelsen kommer i samme uge, som busselskabet Abildskou meldte ud, at der kommer faste, daglige forbindelser fra en lang række østjyske byer til lufthavnen i Hamburg.

Et resultat af at Hamburg Airport vil have særligt de jyske flypassagerer til at bruge den nordtyske lufthavn.

Hamburg Airport er Tysklands femte største målt på antallet af passagerer. Københavns Lufthavn er Nordens største.

LÆS OGSÅ: Nu skal jyderne flyve fra Hamburg

LÆS OGSÅ: Sådan finder du de billige flybilletter

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.