Med autocamper rundt i Australien

Australien er for mange en drømmedestination, men det kan være dyrt at rejse rundt i landet.

Artiklens øverste billede
Campingpladserne i Australien minder i standard om dem herhjemme - om end omgivelser og indretning er noget anderledes i et land, hvor der er varmt det meste af tiden.

Hvad har været den største oplevelse i Australien? Conny Nielsen og Lasse Gilsing kigger først på hinanden, så på journalisten og så på hinanden igen. Det er ikke nemt at vælge ud, når man har rejst rundt i to en halv måned i et land, der er næsten 177 gange større end Danmark. Lasse rejser sig fra bordet i muremestervillaen i Odense, og mens han henter en af de bøger med billeder, parret har fået lavet, tænker Conny.

»Det fedeste for mig var vores fire dage i surf-camp, for det var unge, australske dudes og chicks, der underviste, og da mange australiere surfer, skulle vi jo også prøve det,« beretter Lasse, mens han viser billeder af Conny og ham selv, der forsøger at holde balancen i bølgerne.

Undervisningen foregik først på land, så i vandkanten, og langsomt blev det sværere og sværere, men når det lykkedes, gav det et sus af adrenalin.

»Men der er altså smæk på - Vesterhavet, go home! Lasse fik endda trykket et ribben,« siger Conny.

En tændstikæske-camper

Conny og Lasse er ikke globetrottere. Faktisk havde de blot været en uge sammen på Korsika, da de besluttede, at de ville en tur til Australien.

»Vi er ikke til storbyer med kunst og kaffe i en uge, men vi gider heller ikke charter i en uge på stranden - vi vil ud at opleve noget, og der er Australien altså en drømmedestination,« siger Lasse.

Med alt fra regnskove til røde ørkener, strande og storbyer, koralrev og kvægfarme er der masser af aktiviteter Down Under, men det koster - ofte lige så meget som i Danmark. Derfor besluttede parret at leje en såkaldt Chubby Campervan, som er en varevogn, der er omdannet til en lille autocamper for to.

»Det er lidt af en tændstikæske at bo i. Sengen var 180 cm, køkkenet var lille, men der var plads i bunden til bagage, og der var siddepladser,« fortæller Lasse.

»Og når vi skulle prioritere, ville vi hellere bruge penge på oplevelser end på hoteller og restauranter,« tilføjer Conny.

Gode campingpladser

Derfor levede parret - ligesom camperende australiere - stort set af barbeque, som de tilberedte på grill på campingpladserne.

»Vi gik efter de 3-stjernede pladser, for at det ikke skulle blive for pebret, og de var pæne og rene, og mange af dem - især oppe nordpå - havde også swimmingpools,« siger Conny.

Camping er også en god rejseform, hvis man ønsker at komme tæt på australierne, som ifølge Conny og Lasse er usædvanligt gæstfrie.

»Vi har talrige eksempler på invitationer, hvor vi er blevet indbudt til australsk fodbold eller ind i folks egne hjem - de åbner bare dørene for én,« fortæller Conny og tilføjer, at man som dansker har den fordel, at australierne er vilde med kronprinsesse Mary.

Parret kørte fra Melbourne i syd og langs kysten op til Cairns i det nordlige Queensland, hvorefter de fløj til Darwin og videre til Alice Springs midt i the outback - ødemarken. Vejene var o.k., selv om vejret af og til havde efterladt huller, som der ikke altid blev advaret imod.

Australierne kører i venstre side af vejen, men det var faktisk ikke det største problem. I bilerne sidder det meste nemlig også modsat.

»Jeg byttede konstant om på viskere og blinklys,« siger Lasse og griner.

Heldigvis er australierne generelt hensynsfulde bilister, og de er vant til, at udlejnings-autocampere som regel køres af turister fra andre verdensdele.

Ude på farmen

Der er noget særligt over solnedgange i Australien. Især hvis man befinder sig ude i bushen i Queensland, hvor flasketræerne danner sære silhuetter mod den orangerøde himmel. Er man samtidig på besøg på en australsk farm, bliver oplevelsen perfekt.

»Vi lavede mad over et åbent ildsted udenfor, hjalp med at fodre dyr, og vi var ude at drive kvæg på hesteryg,« fortæller Conny om sin yndlingsoplevelse.

En del landbrug i Australien tager imod rejsende, der vil opleve livet på landet, og som samtidig kan bidrage økonomisk til farmenes drift.

»Det gav et godt indblik i familiens liv, og selv om vi var turister, virkede det meget reelt,« siger Conny.

LÆS OGSÅ: Camping i det fjerne

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.