Oplev Holmens forandring

I 300 år var Holmen Søværnets territorium. Men nu er mange bygninger indtaget af andre.

Artiklens øverste billede
Galionsfiguren fra korvetten Dagmar, 1861, er den ene af tre, der er udstillet på Nyholm. Originalerne, der er af træ, findes sammen med andre galionsfigurer på museum i Landskrona. De tre udstillede på Holmen er glasfiber-afstøbninger.

De fleste kender begrebet en ”trædemølle”. Vi bruger det om vores arbejde, når vi føler os fanget i trivielle rutiner, og så er det befriende at komme ud. I København kan man f.eks. gå tur på Holmen. I så fald går man ironisk nok på jord, der er stemmet op af rigtige fanger, der har trampet i virkelighedens trædemøller. Holmen består af fem kunstige øer, der er bygget af jord og mudder, som blevet gravet op fra sejlrenden til Københavns Havn. Fra arbejdets begyndelse i 1680 og de første 100 år var drivkraften straffefanger, der vandrede rundt i store hamsterhjul.

Holmen voksede, men ikke, som man kunne tro, inde fra byen og ud. Tværtimod. Den nordligste ø, Nyholm, kom først. Det var her, flåden, der på det tidspunkt bestod af 77 skibe med i alt 2.325 kanoner, blev flyttet ud omkring 1690. Samtidig etableredes begyndelsen til flådens skibsværft, orlogsværftet, og senere fulgte Christiansholm, Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen.

Det er disse fem sammenhængende øer, vi i dag kalder Holmen.

Gennem et par århundreder var marinens hovedsæde med orlogsværftet landets største arbejdsplads. 6.000 mennesker arbejdede på værftets smedjer, i magasinerne, på elværket, savværket og i skabelonværkstedet.

Holmens forvandling

I 1992 forlod flåden det meste af Holmen, og siden har området gennemgået store forandringer. I den gamle kobbersmedje lyder helt andre rytmer end dem fra smedens hammer. Smedjen rummer i dag Rytmisk Musikkonservatorium, og gaden er opkaldt efter den cigarrygende swingpianist Leo Mathiesen. Maskinværkstedet er overtaget af vordende stjerner på de skrå brædder, og et andet værksted er bygget om til Den Danske Filmskole.

Set gennem arkitekturhistoriske briller er det interessant, at Arkitektskolen har til huse i det gamle Hovedmagasin bag Operaen. Hovedmagasinet er en af de sidste bygninger, der er tegnet af arkitekt Philip de Lange, der ikke uden grund kaldes ”datidens Henning Larsen”. Philip de Lange har æren for en stribe af Holmens 1700talsbygninger, der går under betegnelsen barok militærarkitektur. De mest kendte og iøjnefaldende er Mastekranen og Hovedvagten, i folkemunde ”Under Kronen”. Begge ligger på Nyholm, der i dag er marinestation og den del af Holmen, som er mest spændende at besøge.

Marinestationen tager imod

Man skal ikke lade sig afskrække af de rød-hvide bomme og den store dramatisk nationalistiske galionsfigur, der troner ved indgangen til Marinestation København. Marinestationen er åben fra solopgang til solnedgang, og alle på cykel eller til fods er velkomne.

Godt 500 personer har deres daglige gang på Nyholm. Nogle arbejder på Søværnets Dykkerskole, og uanset vejret er der gode chancer for at møde dem og deres elever i frømandsudstyr. Meget af dykningen foregår i havnen, og instruktørerne kan bekræfte, at vandet her er blevet betydeligt renere i løbet af de seneste 10 år. Og selvom en kold vinterregn melder sin ankomst, er de ikke i tvivl: Det er verdens bedste arbejdsplads!

Det samme hører jeg fra marinestationens chef, kommandørkaptajn Christian Nielsen. Han har arbejdet på Nyholm siden 1969 og må vide, hvad han taler om. Taler gør han også hele vejen op ad trapperne i Mastekranen. Om den fantastiske konstruktion af tykke egebjælker, der er surret sammen med tovværk for at sikre elasticitet, om stenmuren, der er bygget for at beskytte træværket, om udstillingsmulighederne i denne enestående bygning. Og på toppen må jeg give ham ret: Her er Københavns bedste udsigt. Trekroner Fortet og Øresund mod nord, Øresundsbroen i sydøst, Operaen mod syd og det gamle København med Toldboden og Amalienborg i vest. Skråt nedenfor ser vi Batteriet Sixtus med salut-kanonerne.

Under os ligger det store krigsskib, fregatten Peder Skram, bedst kendt for affyringen af ”hovsa-missilet”, der raserede et sommerhusområde på Sjællands Odde i 1982. Peder Skram blev udrangeret i 1988, men er bevaret som museumsskib og kan besøges i skolernes påske-, sommer- og efterårsferie og efter aftale med Orlogsmuseet. Det samme kan torpedobåden Sehested og Danmarks sidste ubåd, Sælen, der også har plads på Nyholm.

Sælen var sidst i aktion under Golfkrigen i 2003 og står i dag som monument over 100 års dansk ubåds-historie. Den er - ligesom Sehested - efterladt med det inventar og de blade og fotografier, som mandskabet havde med på den sidste tur.

Besøg på skibene er populært, ikke mindst blandt børnefamilier, og især ubåden har mange overraskende detaljer som f.eks. et pendul, der hænger fra loftet for at vise, om båden krænger, og hjemmelavede løsninger, der gjorde det muligt for en 24 mand stor besætning at klare sig i et hylster, hvor der er sat mindre plads af til køjer end til torpedoer, kanoner og missiler.

Mad og drikke i Krudttårnet

Indtil 1970 havde flåden ammunitionslager i Krudttårnet på Frederiks Bastion. Den berømte arkitekt Philip de Lange menes også at være ophavsmand til dette tårn, opført i 1744 på den tre km lange vold øst for Holmen. Heldigvis åbnede her en cafe og restauration i 2008, så nu er der ammunition til sultne ganer.

Restaurationen serverer ny nordisk mad med vægt på kvalitet. Frederiks Bastion er det eneste sted i området med helårsservering, og det anbefales at reservere, hvis man vil spise middag. Men det er også muligt at smutte ind på cafebesøg. På en kold vinterdag er det fristende med varm saft af hyld, havtorn eller aronia eller måske te med mynte og lakridsrod.

Holmen-kort: Se grafik

LÆS OGSÅ: Tag på sviptur til fortet

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.