Zac O'Yeah: Gandhi

Biografien ”Gandhi” vil komme til at stå som et moderne standardværk om landefaderen Mahatma Gandhi.

Artiklens øverste billede

Zac O'Yeah:

Gandhi

En biografi

Oversat af Ebbe Rossander

462 sider, 349 kr.

People's Press

Er udkommet



Der er skrevet stakkevis af bøger om Gandhi (1869-1948). Alligevel er den indiske folkeinspirator og landsfader stadig en gåde. Det er han også, efter at den sidste side er vendt i denne bog, men læseren har forinden været med på en flerdimensionel ekspedition med Gandhi gennem Indien, Sydafrika og London.

Det er biografi, historie og kulturrejse i uovertruffen sammenstikning. Belønningen for rejsen er den fornemmelse for Indien, som er en forudsætning for enhver tilgang til den lille mand med den store ikke-voldelige kraft, der tvang et imperium ud af subkontinentet.

Mahatma Gandhi er på alle måder en af historiens mærkværdigste skikkelser, der omkring sin ydmyge skikkelse samlede et folk og sikrede det friheden uden våbenbrug. Han begyndte sin politiske kamp med gang på gang at blive smidt i fængsel af de britiske koloniherrer og endte med at blive behandlet af dem med fløjlshandsker, fordi de ikke ville risikere at få historiens dom som en ny tids Pontius Pilatus'er.

Nærværende person

Den svenske forfatter er som mange andre kommet tilfældigt og sidelæns ind i Gandhis univers. Undervejs i Indien, hvor han bor, opdagede han, at det, han opfattede som en historisk person, er en særdeles nærværende skikkelse for den moderne inder.

De omtaler Gandhi i nutid, som om han blot er gået en tur. Den mand har Zac O'Yeah indforskrevet som rejsefælle på en ny tur gennem Indien, og det er der kommet et brag af en bog ud af.

Målet med bogen er at holde mennesket Gandhi op mod indiske traditioner, historie og samtid såvel mod den vesterlandske kultur, der ofte inspirerede ham.

Monumental bog

”Gandhi” er en på alle måder monumental bog, som er svær at sammenfatte. Den er tidskrævende, udfordrende, men er - som Indien basalt - besværet værd, fordi den giver læseren indsigt og ganske enkelt er et læseeventyr.

Bogen er også en glimrende lejlighed til at stifte bekendtskab med den svenske forfatter med de finske rødder, der blev et stort navn i Sverige med sin gennembrudsbog ”Guru” og sendte ”Gandhi” på markedet i 2008.

Han er velskrivende i egen original stil og ret plus folkeoplysende - for ikke at bruge et gammelt ord som kundskabsmeddelende. Han har begået en bog, som vil komme til et stå som et moderne nordisk standardværk om Gandhi.



Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.