F.P. Jac: Man tror man samler sig hele livet

F.P. Jac:

Man tror man samler sig hele livet

Efterladte og ikke bogførte digte

1976-2008.

394 sider, 210 kr.

Tiderne skifter

Er udkommet

På omslaget til dette opsamlingsheat af F.P. Jac-digte konstateres det, at »F.P. Jacs forfatterskab hører til de vigtigste i det 20. århundredes danske litteratur.« Gad vide, hvor mange navne, der tilhører den eksklusive gruppe af »de vigtigste«.

Det må være rigtig mange, hvis udsagnet skal stemme. Den omfangsrige bog samler alle de digte, som har stået andre steder end i Jacs digtsamlinger. Lejlighedsdigte, hyldestdigte, politiske digte bragt i Ekstra Bladet osv. Der er ikke glemte poetiske perler, omvendt vidner de mange tekster om et vedvarende niveau og en stilistisk ensartethed.

Er man fan, er der noget at gå efter, f.eks. et par rammende digte om kollegaerne Poul Borum, Lean Nielsen og forbilledet Jens August Schade. Tvivler man på den anden side på placeringen blandt de vigtigste digtere i det 20. århundrede, er der mange eksempler på autopilot-digteri.

Vist brændte Jac for poesi, for kunst og et liv med sjov i gaden. Attituderne mangler ikke, og driften mod sprutten giver pote i visse miljøer. Man er ligesom mere autentisk digter, hvis man hænger på afgrundens kant.

Det pudsige er, at F.P. Jacs digte på mange måder fornyer den idylliske tradition som den ældre Frank Jæger kom til at til at repræsentere. Livets gang i Lillelund udspiller sig hos Jac i Allerød. Det er muligt, at han ikke selv så sig selv som borgerlig digter, men er det ikke det, han hurtigt blev?

Som politisk digter udmærker F.P. Jac sig ved at være komplet talentløs. Øjensynlig vidste han intet om politik, og udfaldene går primært på fysiske træk ved politikerne. Ninn Hansens ansigt ligner en præstekrave - and so what?

F.P. Jacs bedste digtsamling, ”Misfat” (1980) ekkoer af idolet Ray Davies og The Kinks' plade ”Misfits”. Det pudsige er, at den evne til med få velvalgte ord at tegne en skæbne, kreere en social ramme om en figur havde F.P. Jac kun i stærkt begrænset omfang.

Han skrev om sig selv og pakker det ind i hittepå-somme ordguirlander. Bestemt med lyrisk sans - men han når i modsætning til Ray Davies slet ikke ud over scenekanten.