Test: Lommekameraer med prof-egenskaber

Nogle få kompaktkameraer har avancerede funktioner og billedkvalitet, som tiltaler krævende professionelle fotografer. Her er to af de bedste.

Artiklens øverste billede

Nogle gange er det mere praktisk med et lille kamera end et stort. Men små kameraer har som regel mange begrænsninger, og man er ikke garanteret, at billedkvaliteten holder i alle situationer. I hvert fald ikke, hvis man er professionel fotograf til daglig eller stiller vældigt høje krav. De professionelle arbejder ikke med hvad som helst og putter heller ikke hvad som helst i lommen. Og når kameraet, de arbejder med til daglig, er for stort og tungt til at tage med ud, ser den professionelle fotograf i retning af de professionelle kompakte kameraer.

I dette segment er udvalget lille, og priserne relativt meget højere end normalt for kompaktkameraer. De få kameraer, som findes, kan tælles på to hænder, men de har to væsentlige ting tilfælles: Flere avancerede funktioner end normalt, og en billedkvalitet, som næsten er i klasse med spejlreflekskameraer.



Avancerede funktioner

Fuld manuel eksponeringskontrol, mulighed for optagelse af råfiler (digitale negativer), som kan efterbehandles, skarp optik, overskuelig betjening og høj billedkvalitet er ufravigelige krav for krævende fotografer, og alt dette findes i de professionelle kompaktkameraer, som Canon PowerShot S95 og Panasonic Lumix LX5.

De skiller sig ud fra de fleste kompaktkameraer med langt dyrere og lysstærk optik, som er en forudsætning for høj billedkvalitet. Samtidig har de ikke flest mulig megapixels, sådan noget bliver krævende fotografer ikke imponeret af. I stedet har de relativt store billedsensorer med ”kun” 10 megapixels. Kombineret med muligheden for videooptagelse i 720p HD-kvalitet.



Canon PowerShot S95

Høj ydelse i et lille bitte kamera er faktisk muligt. Canon-kameraet er ikke meget større end et Ixus-kamera, men langt mere avanceret.

Man skal ikke lade sig snyde af udseendet. Under den kompakte, matsorte overflade bor der et ambitiøst kamera. PowerShot S95 er ikke større end kompaktkameraer, som koster det halve, men er udstyret med alt, man har brug for som krævende fotograf. Råfiloptagelse i kombination med JPEG-filer og 720p HD-video i skøn forening. Billedstabilisator og lysfølsomhed op til 3200 ISO indikerer, at man kan skyde håndholdt i svagt lys uden blitz. Kameraet mangler for øvrigt blitzsko, således at man er prisgivet den indbyggede blitz. Alternativt kan man bruge Canon HF-DC1, som er en lille trådløs slaveblitz, som kan udløses af blitzen på kameraet.



Billedkvalitet

Små billedsensorer støjer mere, mange pixels pakket tæt på en lille flade giver nødvendigvis mere billedstøj end store billedsensorer. Men S95 er blandt de bedste kompaktkameraer, også på dette område. Udskriver man sjældent større end A4, er der ikke væsentlig støj før 1600 ISO. Den fine kornstøj ved 800 ISO kan de fleste leve med, i modsætning til 3200 ISO, som bare er grums. Skarpheden i billederne falder ikke særlig meget ved øget ISO-værdi, og farvegengivelsen holdes relativt konsistent.

Farvegengivelsen er for øvrigt af den ivrige slags med overmættet rødt og grønt i standardindstilling. Billeddynamikken er ikke bedre, end den skal være. Hvidbalancen er relativt præcis indendørs med små afvigelser, som let lader sig korrigere. Udendørs er det aldrig noget problem. Skarpheden er meget god. Allerbedst er den fra 35 til 85 mm, hvor også hjørneskarpheden er inden for det acceptable. På 28 og 90 mm falder skarpheden i hjørnerne, særlig på fuld blændeåbning, og tøndeformet fortegning er synlig på vore testplancher. Den optiske farvebrydning i form af kromatisk aberration er desværre synlig relativt ofte.

Videooptagelser ser godt ud på skærmen, men på store skærme kan man se, at komprimeringen giver dårligere skarphed, og i svagt lys får man meget billedstøj på optagelserne. Desuden er der tydelig hakken i bevægelige motiver på optagelserne, men opløsningen er generelt god, og under gode lysforhold bliver optagelserne gode.

Pris:

  • 2.889 kr.

Plus:

  • Højt funktionsniveau
  • God optisk kvalitet
  • Relativt lidt billedstøj
  • Kompakt og let

Minus:

  • Kort batteritid
  • Kromatisk fejlbrydning
  • Brænder højlys ud


Panasonic Lumix LX5

Få kameraer er så gennemførte og rendyrkede. Med knivskarp optik og udmærket betjening er LX5 en drøm at bruge.

Synlig billedstøj er uundgåelig, og LX5 har da også synlig billedstøj, men ikke særligt generende før ved 1600 ISO. 3200 ISO er meget værre, og alt over det fører ikke bare til grumsede billeder, men også fald i opløsning til 3 megapixels. Detaljeskarpheden er meget god, men kun til 800 ISO, da kan man nemlig se, at støjreduktionen træder til. For da falder detaljeskarpheden, og ved 1600 ISO er det mærkbart. Her er Panasonic og Olympus' Mikro Four Thirds-billedsensorer meget bedre, og kameraer som Leica X1 og Sigma DP2 overlegne.

Farvegengivelsen er noget ujævn. Delvis fordi den automatiske hvidbalance ikke altid rammer plet, noget vi også har set på Lumix GF1 og andre Lumix-modeller, derfor er det bedst enten at skyde råfiler og efterbehandle eller ændre farvebalancen og mætningen i kameraets menuer. Så undgår man i høj grad tendensen til grøngult farvestik udendørs, hvor det kan være mest irriterende. Skarpheden er fantastisk god og bedre end på noget andet kamera, vi har testet, med undtagelse af det tre gange så dyre Leica X1. Lidt tab af skarphed er der dog i hjørnerne på vidvinkel og fuld blændeåbning, men både skarpheden og kontrasten ligger et eller to hak over Canon S95 over hele brændvidde-området. Optisk fortegning er mest synlig, men ikke irriterende, fra 24 til 35 mm.

Videooptagelserne ser godt ud, også på større skærme. De er mindre hakkende i billedet end på Canon S95, og HD-optagelser lagret i AVCHD Lite er en tand skarpere på store skærme, end når de er lagret i Movie JPEG. En stor fordel med LX5's videooptagelse er, at man kan vælge halv- eller helmanuel eksponering, før optagelsen starter. Praktisk og nyttigt på samme tid.

Pris:

  • 3.789 kr.

Plus:

  • Skarp optik
  • Billeddynamik
  • God videokvalitet
  • Højt funktionsniveau

Minus:

  • Synligt fald af skarphed fra 800 ISO

Opsummering

Disse to kameraer viser, hvor gode billeder man faktisk kan få fra et kompaktkamera. Hvilket man skal vælge er imidlertid afhængig af, hvad man sætter højest.

Hvis man mener, at størrelsen og prisen er vældig vigtig, er der ikke så meget at overveje. Da er Canon Powershot S95 det bedste kamera, som kombinerer høj billedkvalitet med fuld manuel kontrol og råfiloptagelse. Billedkvaliteten bliver kun undtagelsesvis slået af LX5, i de fleste situationer er den fuldt på højde. Bortset fra på HD-video, der er LX5 bedre uanset omstændigheder.

Og så er det dejligt at kunne slippe knap 1.000 kr. billigere for et kamera, som aldrig ligger langt bag ydelsen på LX5. Men Panasonic har finpudset og trimmet Lumix LX5. Foruden små knapper er betjeningen mere gennemtænkt, det kan bruge ekstern blitz og elektronisk søger, og så er billederne et hak skarpere end fra S95.

Hvis man er villig til at betale lidt ekstra, får man alt dette og meget god HD-video (af et kompakt) i et kamera, som godt nok er større end S95, men som når det kommer til stykket er et mere komplet værktøj til professionelle og viderekomne, som ønsker sig højest mulig billedkvalitet i et kompaktkamera med professionelle egenskaber. Prisen er det eneste, som står i vejen mellem LX5 og topkarakteren.

LÆS OGSÅ: Test: Super kompakt med superzoom

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.