Ekspertens bedste fladskærms-tips

Sådan indstilles det nye tv BEDRE end fra fabrikken, afslører Hi-Fi Klubbens ekspert.

Artiklens øverste billede
Tv-skærme indstillet med ekstra farve og skarphed fanger kundernes opmærksomhed. Foto: Colourbox

De fleste mennesker, der har været på jagt efter et nyt tv, har sikkert prøvet at stå forvirret og handlingslammet foran varehusets væg, hvor 50 tv kæmper om opmærksomheden.

I den situation vælger nogle at opgive og måske købe en stavblender i stedet. Men det kan også ske, at ét tv skiller sig ud fra de øvrige, så man slet ikke er i tvivl om, hvilket man skal købe.

"Der er lavet undersøgelser, der viser, at kunder ofte lægger mærke til et tv, når der er skruet ekstra op for farverne og skarpheden. Det tiltrækker simpelthen folk, og så kan man jo med lidt ond vilje mene, at butikkerne kan bruge det til at skabe opmærksomhed omkring de tv-apparater, som de lige nu tjener mest på," lyder det fra Jan Rysz, der er bestyrer af Hifiklubben i Randers.

Fokuser mindre på mærket

Han første råd til tv-købere er, at de skal lade være med at fokusere på et bestemt mærke.

"Producenterne skiftes til at være førende med nye teknikker, og de leverer også i stort omfang stumper til hinanden. Det mærke, der var førende i fjor, er nu måske overhalet af en konkurrent, og næste år er det en tredje producent, der er længst fremme," siger Jan Rysz.

Brug tid på indstillingerne

Samtidig opfordrer han kunderne til at bruge tid på at få indstillet det nye tv korrekt.

"Vi har kunder, der kikker rundt i butikken i 20 minutter og så beslutter sig for et tv til 20.000 kr. Når de så får det hjem, slutter de tv'et til og bruger de standardindstillinger, som producenten har valgt. Det er synd, for på den måde får de ikke det bedste ud af deres investering," fortæller Jan Rysz.

Et nyt tv skal indstilles efter det rum, hvor det skal bruges.

Forskelle fra tv til tv

"Tre tv fra samme serie hos den samme producent skal indstilles på tre forskellige måder. Det bedste er at få foretaget en såkaldt professionel kalibrering af en ekspert, der har det rigtige grej og software. Men det koster måske 2.500 kr., og det vil de færreste betale. Vi tilbyder også at komme ud til kunden for at indstille det nye tv. Det koster typisk 700 kr., men for nogen er det også for mange penge. Derfor leverer vi en dvd med til alle nye tv, så kunderne dog får noget fornuftigt ud af deres investering. På dvd'en gennemgåes de fem vigtigste indstillinger, men derudover anbefaler vi, at kunderne bruger nogle timer på at få indstillet tv'et rigtigt. Men virkeligheden er, at børn og madlavning ofte betyder, at det aldrig bliver gjort," siger Jan Rysz.

"Hvis man så senere flytter rundt på møbler og tv, skal tv'et indstilles igen. Det sker nok kun de færreste steder, så alt for mange tv er ikke indstillet korrekt," tilføjer han.

Han advarer samtidig kunderne om at lade sig forblænde af tekniske udtryk.

Slå det fra!

"Kunderne efterspørger 200 Hz-tv, og når vi så anbefaler dem at slå det fra, blive de helt skæve i hovederne," lyder det fra Jan Rysz.

Den europæiske tv-standard er tilpasset elnettet, og der sendes 50 billeder ud i sekundet fra tv-stationerne.

"Det betyder, at et 100 Hz-tv selv indsætter et ekstra billede, mens 200 Hz-tv indsætter tre ekstra billeder, hver gang det modtager ét fra tv-stationen. Skærmen beregner - eller gætter - sig til de ekstra billeder, og der sker ofte fejl i den proces. Det gælder især, når det drejer sig om film i det nye Blu-ray format. Ved film er fremvisningshastigheden 24 billeder i sekundet, og så går det oprindelige materiale pludselig heller ikke op i 100 eller 200 billedvisninger. Det betyder, at skærmen skal til at trække fra og lægge til, så de 24 billeder bliver til 100/200," forklarer Jan rysz.

Problemer med visse film

"Der sker en matematisk beregning af nogle ekstra billeder, men nogle gange kan der opstå noget slør på billederne, fordi der "regnes forkert". Det kan desværre have nogle uheldige virkninger. På en film som Black Hawk Down kan det have den uheldige effekt, at soldaterne nærmest kommer dansende gennem gaderne, så det ikke passer med det kaos, som de faktisk befinder sig i. I Top Gun-filmen har vi set eksempler på, at halefinnen på et jagerfly blafrer. Det er blot to eksempler, men der findes mange. Så derfor anbefaler vi kunderne at slå det fra," forklarer jan Rysz.

Hos de forskellige tv-producenter hedder funktionen typisk noget med "Motion" - som Motionflow, TrueMotion, Perfect Natural Motion eller Motion Plus.

Vælg film-indstillingen

Hans generelle anbefalinger til indstillingen af det nye tv er:

Vælg indstillingen "Film" eller "Biograf".

Pas på med at give for meget kontrast. Brug i stedet indstillingerne for lysstyrke og baggrundsbelysning, hvis billedet er for mørkt. Hvis der skrues for meget op for kontrasten, kan hvidt blive næsten lyserødt. Det bedste er dog at trække gardinet for eller lukke lidt for persiennen, så man ikke behøver at justere sig frem til et kunstigt lyst billede.

Slå støjfilter, støjreduktion, dynamisk kontrast og skarphed fra.

"Støjfilter eller støjreduktion er et levn fra analogtiden. Med digitale signaler er der ikke støj, så man risikerer faktisk at fjerne noget, som ikke skal fjernes," forklarer Jan Rysz.

Læs også: Test: Endelig 3D på fladskærmen

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.