På café i Wien

Hvis man vil opleve rigtigt wienerliv, skal man gå på de smukke, gamle caféer, som byen er så berømt for.

Artiklens øverste billede
Det udendørs caféliv - som her på Kohlmarkt med Hofburg i baggrunden - trives også godt i Wien.

Østrig

»Zwei grosse Braune,« signalerer en gæst til den stilfulde tjener i hvid skjorte, sort vest og butterfly.

»Kapuziner,« lyder bestillingen fra nabobordet.

Ein grosser Brauner er en stor kop kaffe med mælk. Kapuziner er sort kaffe med lidt pisket mælkeskum.

Den velduftende, varme kaffe bliver serveret på en lille sølvlignende bakke sammen med et glas vand, hvorpå der balancerer en teske.

I Wien er kaffedrikning ikke bare kaffe. Det er nærmest et ritual. Lader man blikket vandre rundt i det store, høje cafélokale med alle dets søjler og dekorerede krydshvælvinger, opdager man, at læsning af dagens aviser også er en vigtig del af byens cafékultur. Her på Café Central sidder mange af gæsterne fordybet i die Presse. De udenlandske, som f.eks. Süddeutsche Zeitung og Le Figaro, ligger der også. Eller rettere sagt - de hænger på en knage, for aviserne er sat fast på en stang med en klemme, så de uden besvær kan læses ved caféens røde marmorborde.

Når man tænker på Wien, tænker man også på byens caféer, som havde deres allermest kronede dage i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det var dengang, da Wien fik alle de pragtbygninger, man som turist kan beundre i dag. Caféerne er forblevet en institution i Wien, og de er en vigtig del af byens atmosfære.

Selv de mindste gader i byens centrum har en eller flere af slagsen. Igennem tiderne har caféerne også haft deres stamgæster. Her på Café Central plejede Sigmund Freud at komme. Hvis han da ikke sad og lyttede til sine patienter hjemme i konsultationen i Berggasse.

Forfatterne Stefan Zweig, Peter Altenberg og Karl Kraus kom her også. Den sidstnævnte hadede i øvrigt Freuds teorier; »Psykoanalysen er selv den sygdom, den hævder at helbrede,« påstod han.

Henne ved et af bordene ved indgangen får man pludselig øje på Peter Altenberg - han angav caféen her som sin faste postadresse. I dag er han af papmaché.

På caféen hænger der også et par store portrætter af kejser Franz Joseph og hans hustru Elisabeth. Da efterfølgeren, kejser Karl, i 1918 blev sendt i landflygtighed skete det med ordene: »Herr Habsburg, taxaen venter.«

I dag har Østrig mistet sin status som stormagt i Europa. Men det århundredlange kærlighedsforhold mellem wienerne og caféerne lever stadig.

Frugttærter og Apfelstrudel

Ovre på Café Tirolerhof i Führichgasse er interiøret mere spartansk end på Café Central. Parketgulvene er lidt slidte, og væggene står næsten nøgne. Men de lyse marmorborde, de mørke træstole i art deco-stil, sofaerne i gult plys med rødsnirklede ornamenter samt lysekronerne i 1950'er-stil i loftet giver caféen sit helt eget særpræg.

I spejlet over det mørkpolerede vægpanel får jeg øje på et ungt par i lokalet. Skønt fåmælte afslører deres ansigter, at de er forelskede.

Ved et af de andre borde har en midaldrende mand lige fået serveret sin kaffe. Derefter rejser han sig og går med en selvbevidst udstråling hen og snupper en af caféens aviser, som er monteret på en lang bambuspind. En ældre tjener går uopfordret rundt i lokalet med en karaffel vand og fylder gæsternes vandglas op.

I de tre kagevitriner midt i lokalet står et lille, men fint udbud af caféens kager - frugttærter og Apfelstrudel. Sidstnævnte er en fyldig æbleroulade, som serveres med vaniljecreme eller flødeskum på tallerkenen. Ude fra det nærliggende køkken sendes der undertiden en duft af bagværk rundt i lokalet, samtidig med at man kan høre en klirren af tallerkener og bestik.

Maria-Theresia-kaffe

Forskellen mellem en café og et konditori kan være svær at definere. På caféen kan man få en lille genstand i kaffen, og dér følger der ikke altid kager eller tærter med.

Konditorierne disker derimod op med bugnende kageborde. Har man hang til søde sager, bør man også prøve dem. F.eks. Demel på Kohlmarkt eller Café-Konditorei Gerstner i Kärtner Strasse. Begge steder er udbuddet fristende. Det gælder i øvrigt også den luksuriøst indrettede Café Sacher i Philharmonikerstrasse lige over for Staats-oper. Der kan man også sætte tænderne i den ægte Sacher-Torte, som Franz Sacher i sin tid fremstillede til fyrst Metternichs gæster.

Tærten, der snart har 175 år på bagen, består af to chokoladekager med et lag abrikosmarmelade imellem. Kagen er overtrukket med en mørk chokolade og serveres med flødeskum. Men opskriften på den himmerigsmundfuld er stadig dybt hemmelig.

De mange forskellige slags kaffe, man kan få, er ligesom caféerne en institution.

Oprindelig serverede man udelukkende kaffen på arabisk maner - stærk, sort og uden sukker. Siden blev kaffe med mælk og sukker en salgssucces. På Café Landtmann har man også mange måder at tilberede kaffen på - fra Einspänner til Maria-Theresia-Kaffee. Den første er et stort glas kaffe med flødeskum på. Den sidste er en mokka med et skud orangelikør i. For en turist er begge stærkt vanedannende. Wienerne foretrækker dog de klassiske former som f.eks. Melange, Brauner eller Schwarzer. Den første er en blanding af kaffe og varm mælk. De to sidstnævnte er henholdsvis kaffe med mælk og sort kaffe.

Da Frantz Landtmann i 1873 åbnede sin store, elegante café var Wien et magtcentrum i Europa. I dag er caféen her på Dr.-Karl-Lueger-Ring i umiddelbar nærhed af byens rådhus, parlamentet og Burgtheater stadig en af byens fornemste.

Bagest i lokalet har nogle af gæsterne slået sig ned i små nicher med høje ryglæn. Dér kan de sidde og tale fortoligt uden at blive aflyttet ved nabobordet.

I caféens gæstebog finder man navne som Max Reinhardt, Marlene Dietrich og Thomas Mann. Sigmund Freud var også stamgæst her. Nogle af caféens mørkerøde, polstrede sofaer kan ligefrem minde om hans sofa - det møbel, som er blevet synonymt med psykoanalysen. Forskellen er bare, at her bestiller man kaffe og kage i stedet for psykoanalyse.

Så da tjeneren kommer hen til mit bord, beder jeg resolut om en Maria-Theresia-Kaffee. Og dertil en Apfelstrudel. Det smager allerbedst her i Europas smukkeste fin de siècle-hovedstad.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.