Fremtidens huse kan selv

Når morgendagens huse skal opføres, vil de måske ligne nutidige huse set udefra, men indeni vil teknikken have indtaget gulv, vægge, loft, tag og døre, og al energi vil være vedvarende.

Artiklens øverste billede
Et intelligent hjem med skjult teknik, der adlyder dit mindste vink, bliver en realitet i fremtiden, mener både fremtidsforskere og forskere i teknologiske fremstød.

Vi har set det i science fiction-film og læst om det i bøger. Robotter, der snakker til de rejsende om bord på rumfartøjer på farlig færd ud i intetheden. Et helt hjem, der sørger for, at dem om bord får den mad og næring, de skal bruge, og ordner alt for dem, så de kan tænke på missionen forude.

Men faktisk er ideen om det tænkende hjem slet ikke så fjern en fremtid, som man skulle tro. Et intelligent hjem med skjult teknik, der adlyder dit mindste vink, bliver en realitet i fremtiden, mener både fremtidsforskere og forskere i teknologiske fremstød. Og et hus, der bl.a. tager sig af rengøring, indkøb og selv føler sig frem til, hvilket indeklima der passer bedst til situationen, kan sagtens blive standarden, når nutidens børn bliver voksne.

»Vi kommer helt klart til at se en automatisering inde i husene. Vi bruger stadig forholdsvis meget opmærksomhed på ting, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det egentlig er nødvendigt,« siger Mads Thimmer.

Han er medstifter af Innovation Lab, hvor han beskæftiger sig med nye teknologier inden for byggeri.

Lad huset klare indkøb

It-systemer der udvikles i dag, bliver mere og mere intelligente, og det ses f.eks. hos Amazon, der kan snuse sig frem til, hvilke bøger du vil læse, eller Netflix, der ved, hvilke film der vil falde i din smag.

Lignende teknologi inden for hjemmets fire vægge vil kunne snuse sig frem til, hvilke madopskrifter du skal bruge, hvilke tilbud du er interesseret i, hvilke programmer dine husholdningsrobotter skal i gang med og simpelthen, hvordan huset bedst kan betjene dig.

»Der kommer måder at måle på, om vi har fået købt de varer, vi skal bruge. Rumtemperatur, luftfugtighed og alt sådan noget kan regulere sig selv, alt efter hvor mange mennesker der er i rummet, og hvad formålet er. Så alt er egentlig styret efter brugen og forbruget,« siger Mads Thimmer, der sammenligner fremtidens hus med en slags usynlig butler:

»En vision fra 1930’erne var, at der ville komme en robot med diodeøjne og klohænder og passe på os. I virkeligheden vil du se, at meget af det, sådan en robot skulle, er noget, huset lige så stille begynder at kunne håndtere ved hjælp af forskellige automatiserede processer, sensorer og kommunikation mellem maskiner, der tilrettelægger på vegne af os, så vi ikke behøver at bruge opmærksomhed på det.«

Usynlige hjælpere

Teknikken fylder meget i vores hjem i dag, og i fremtiden bliver den endnu vigtigere, men den vil komme til at være langt mindre synlig i vores dagligdag.

»Vi vil bruge tiden på at være sammen, og vi vil bruge vores huse til at indrette os, og ikke på at være dikteret af husaltre med kæmpestore fjernsyn og kæmpestore højtalere. I dag kan du allerede på et overskåret hår have samme computerkraft liggende, som du i sin tid skulle være professionel eller erhvervsdrivende for at have råd eller plads til. Så på den måde er det nogle helt andre forhold, og plads og rummelighed er ikke et problem,« siger Mads Thimmer.

I dag har vi allerede smartphones og tablets, der kan styre musikanlæg og fjernsyn, og det er de baner, fremtidens teknologi vil bevæge sig i, hvis det da overhovedet bliver nødvendigt at styre noget selv.

»Det er et helt andet designparameter i dag. Du er mere ovre i at tænke i apps eller digitale løsninger. Brugerfladen er ikke fysisk, og knap nok digital, men egentlig umærkelig. Hvis du vil, kan du fremkalde et niveau, hvor du kan gå ind og justere på nogle ting, hvis du vil ændre nogle beslutninger, som systemet træffer for dig på baggrund af den intelligens, den har lagt ind,« forklarer Mads Thimmer.

Energineutral bolig

Fremtidens bolig bruger også meget lidt energi. Teknologierne til opvarmning, ventilation, varmt vand og madlavning er forbedret i forhold til energiforbrug og miljøbelastning. På Teknologisk Institut arbejder man med at udvikle teknologi, der skal gøre fremtidens boliger 100 pct. uafhængige af fossile brændstoffer, i takt med at folks opmærksomhed på grøn energi også stiger.

Teknologi er den ene del af løsningen, og ifølge Mikael Grimmig, der er sektionsleder i Energi & Klima på Teknologisk Institut, er sund fornuft den anden del.

»Bevidstheden om energi og miljø vil øges i takt med klimaeffekterne. Klimaændringerne vil accelerere i de kommende årtier. Vi ser allerede effekten af de første ændrede nedbørsmønstre, som heldigvis får flere og flere til at forstå sammenhængen og handle,« siger han.

Han forklarer, at de lavenergihuse, de arbejder med, typisk har 40-50 cm mineraluld i loftet og 30-35 cm mineraluld i væggene. Vinduerne har tre-lags lavenergiruder med meget lille varmetab gennem rammer og karme. Der er mekanisk ventilation kombineret med naturlig ventilation i perioder af året. Der vil typisk være gulvvarmeanlæg, der kører med nogle lave temperaturer, der kan udnytte den vedvarende energi eller fjernvarmen bedst muligt. Der vil være solfangere på nogle af bygningerne til varmt brugsvand, og der vil være solceller til el på nogle af bygningerne, men mange bygninger vil blive forsynet med central el- og varmeproduktion fra vindmølleparker, solcelleanlæg, solvarmeanlæg og biomasse-kraftvarmeværker.

»Hele huset er superhamrende tæt, så vinden ikke bestemmer, hvor meget der luftes ud,« siger Mikael Grimmig.

Teknikken skal fungere

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Fremforsk ved om nogen, at teknologien hurtigt kan blive overhalet indenom af noget smartere. Han har både været med til at udvikle en elektronisk tavle, der kunne vise, hvor hele familien befandt sig, og et intelligent spejl, der gjorde det muligt at tale med veninden, mens man gjorde sig klar. Begge produkter er blevet overhalet indenom af henholdsvis smartphone og iPad.

Han mener, at der er afgørende forskel på, hvad der er brugbart for almindelige mennesker, og hvad ingeniører mener, vi har brug for.

»Der er opfundet selvindkøbende køleskabe og alle mulige mærkelige dippedutter til regulering af lys og varme. Alt muligt er opfundet 15 gange, uden at det er blevet til noget i vores hjem. Det intelligente hjem skal være smart, før vi vil have det - der skal være en grund til det,« siger fremtidsforskeren.

Ifølge ham er det altafgørende for om ny teknologi slår igennem, at den kræver meget lidt opmærksomhed og samtidig løser problemer i vores hverdag. Det kan være kontrolsystemer til det, vi glemmer, som f.eks. et kamera i køleskabet vi kan tjekke på smartphonen, eller muligheden for at slukke lyset, selv om vi ikke er hjemme, hvis vi har glemt det.

»Det største gennembrud, tror jeg, kommer mellem maskinerne, der taler med hinanden. Når vaskemaskinen og opvaskemaskinen taler med hinanden og bliver enige om, hvornår vi skal have strømforbrug, og hvornår vi ikke skal. Når sensorer finder ud af, luften er af lav kvalitet, og familien snart kommer hjem, og sætter fuld knald på udluftningen, fordi det er en varm sommerdag, og det hele er 35 grader varmt. Så vil man gerne komme hjem til noget køligt, og det er rigtig smart. Det bliver til noget, og det kan laves,« siger Jesper Bo Jensen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.