Olien slammer til

Olien slammer til? Jeg har købt en brugt VW Passat TDI 1,9 TDI Variant årgang 2003. Den havde ved købstidspunktet kørt 188.000 km og står nu på 202.000 km.

For nylig skiftede jeg olie, hvad der vist nok var meget nødvendigt, da den var kulsort {mdash} og meget tyktflydende. Det var sådan set ok. Men så kiggede jeg på oliepinden, da der var gået en uges efter skift og fik lidt af et chok. Nu så olien nøjagtig ud, som før den blev skiftet.

Det er min første diesel, og måske ser olien anderledes ud efter en uge i en dieselmotor end i en tilsvarende benzinmotor {mdash}- men alligevel. Er det sorte slam normalt for diesel? Jeg har ellers været vant til, at olien langsomt har skiftet fra den pæne lyse olie til den mørke sådan hen mod slutningen af terminen.

Har I et godt råd?

Med venlig hilsen

Juel Eriksen, Erritsø

! Vi har tidligere fået et næsten tilsvarende spørgsmål om en Passat med en samme maskine. Vi overlod dengang besvarelsen til olietekniker Lars Vigild, Castrol {mdash} en af dem, der ved meget om smøreolier til både benzin- og dieselbiler. Det svar gentager vi her:

»Jeg kender problematikken«, siger Lars Vigild. »Og det gælder især ejere af dieselkøretøjer, hvor motorerne har kørt et godt stykke.

Kort efter olieskift bliver pinden løftet, og hvor man forventer at se olie med en farve som nyslynget honning, ser man en olie, der er lige så sort som den gamle, der blev skiftet for kort tid siden.

Det behøver ikke være tegn på en snavset motor, men er det i mange tilfælde.

Engang brugte man skylleolie. En speciel olie, der udelukkende havde til formål at skylle snavs ud ad motoren efter olieskift. Der kan i lidt ældre motorer sidde fede slambelægninger, som den nye, friske og dyre olie begynder at opløse lidt af, og i løbet af ingen tid er den lige så sort som den gamle olie.

I den aktuelle situation ville jeg betragte den nye olie som en slags renseolie forstået på den måde, at jeg efter ca. 3.000 km vil køre til værkstedet og aftale et olieskift med en rensning af en Bell Add tilsætning til olien, der hedder Servicerens 3.

Motoren kører i tomgang med tilsætningen i olien og får derefter tappet olien af. Man vil ofte se slamklumper og skidt vælte ud sammen med olie.

Så fylder man ny olie på og kan køre det antal km, som fabrikken foreskriver.

En anden skidtfælde er EGR ventilen, der recirkulerer omkring 45 pct. af udstødningsgassen. Sodpartikler kan i den grad sætte sig på indersiden af indsugningsmanifolden, at motoren får en dårlig gang. Her kan og bør der renses med en anden Bell Add, en Servicerens 2, der sprayes ind i indsugningen.

Jeg kan derfor kun opfordre spørgeren samt alle andre dieselkørere til at være opmærksomme på de særlige problemer, der kan opstå i forbindelse med smøreolien,« slutter Lars Vigild, Castrol.

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.