Flyvende Focus

En tur i en Ford Focus med en forhenværende finsk landmand bag rattet? Hvor voldsomt kan det være? Når bilen kommer lige fra et VM-rally (som den vandt), og det er verdensmester Marcus Grönholm, der kører, er svaret: meget voldsomt.

Normalt ville Tour sige pænt nej tak til en tur i en bil, når vores udsendte ikke engang får lov at køre bilen selv. Men når det nu er Marcus Gronhölm, der sidder bag rattet i sin VM-rallybil?

Ja, så svarer det til at få tur med Tom K i hans diesel-Audi. Med andre ord et tilbud, man får én gang i livet. Derfor er svaret ja tak, så find noget at holde fat i og kør med.

Vi er cirka en halv kilometer inde på en skovvej, som Fords folk har afspærret en morgen i en granskov i det nordlige England. Landskabet ligner Søhøjlandet omkring Silkeborg, men søerne er større og der er rigtige bjerge med klipper, græssende får og en duehøg, der cirkler over en lysning.

Mellem træerne stå endnu en let tåge, som solen ikke har fortrængt endnu, og luften er frisk som på et norsk fjeld.

»Hvis I afspærrede en offentlig skov i Danmark for at køre rally, ville I blive skudt,« forklarer jeg Fords media manager, Mark Wilson

»Det ved vi godt, og sådan er det også i Tyskland, men her i England er indbyggerne nærmest stolte af at huse Fords rallyhovedkvarter,« siger han.

Denne morgen står en skovbørnehave bag det lave flethegn, der er spændt over vejen, børnene står på tæer og holder hinanden i hånden to og to.

En flok hvide italienere i en hønsegård ved et lille hus i skovpynten slår alarm, da en af de seks mekanikere, der har klargjort Marcus Grönholms bil, trykker på startknappen.

Motoren giver et tørt host og starter så med en tør og ujævn forceret tomgang. Lyddæmpning er der ikke noget af.

Så er vi klar

Lidt besværligt at kravle ned i skålen, der gør det ud for passagersæde, men det går, når først man har skrævet over aluminiumsrøret i kabinens bur. En af mekanikerne bukker sig ind over mig og ss-tt-rr-aammer firepunktsselen så hårdt, at jeg knap kan tale, men det er for min egen skyld. Der er nemlig ikke tale om en pressebil eller lignende: dét her er bilen, der blev tre i Akropolis WRC Rally 2006 fem dage tidligere (Marcus' vinderbil mistede nederste del af fronten på en af de sidste etaper og var for hærget til at blive brugt i dag (den ville heller ikke tage sig godt ud på billeder).

Så er vi klar. De første 50 meter efter servicetelttet triller vi i tomgang, hvilket vil sige ca. 3.000 o/min for den stærkt tunede motor.

Det var mest naturligt at tage den fra den nye Focus ST-gadebil, men dén har 5 cylindre, hvilket ikke er tilladt i WRC, så derfor anvendes Fords 2,0 liters firecylindrede Duratec-motor fra bl.a. Mondeo som basis. Basis og basis - den har 300 hk, så der er pillet lidt ved den.

Da vi er langt nok væk til, at ingen mekanikere får ryddet overmunden af flyvende småsten (der står om en WRC-bil som projektiler), træder Marcus for første gang på speederen.

Motoren har mere moment end en Lamborghini Gallardo og firehjulstrækket et uvirkeligt godt greb i grusvejen, men det er hverken accelerationen, bragene fra turboladeren eller hastigheden, der overvælder: det er kombinationen af det hele. Det er voldsomt.

Efter den første spurt og spørgsmålet om, hvorvidt jeg er ok, vil jeg svare ja, men det bliver mere til huuurgh-mmm, mens jeg nikker ivrigt og giver thumbs up.

Hvem må vi ringe til?

Det forstærkede Recaro-sæde er lige smalt nok til en passager på 93 kg, men det løser sig, da vi for første gang er rigtig oppe i fart, letter og lander. Først imponerer Marcus' små stakato-korrektioner på rattet, som sikrer, at han ikke bare lander, hvor han vil, men at bilens tyngdepunkt og moment er optimalt i forhold til, hvor han skal hen efter landingen.

Og så letter vi.

Måske kun et sekund, men nedslaget er som at sætte sig på en stol, der ikke er der. Det er haleben mod betongulv. Det gør nas.

Affjedring i en WRC-bil er noget, der forhindrer bilen i at falde fra hinanden - ikke et middel til at gøre turen mere komfortabel.

Det digitale samtaleanlæg og den lydisolerede hjelm sikrer en forbløffende god lydkvalitet, og selv med motoren under fuld skrald kan man høre nuancerne i en sætning, og der er ingen grund til at hæve stemmen. Det handler mere om at kontrollere kroppens bevægelser, mens man taler, for man får hele tiden luften pustet ud af lungerne.

Her er ingen lige strækninger, men det forhindrer ikke Marcus i at nå op i femte gear flere steder. Hvor hurtigt, vi kørte? Aner det ikke, et sted mellem 80 og 160 km/t.

Det lyder ikke af meget, men vi taler altså om en tre meter bred skovvej med en gammel stensætning til den ene side og fyrretræer til den anden.

»Okay?« spørger Marcus igen, da han lader farten løbe af Focusen ned mod målområdet. Ja, jeg er okay. Men det tog ca. tre dage at tørre smilet af igen.

tour@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.