Guldkludene

I 1980'erne gik dansk sejlsport sin sejrsgang på verdensplan. Ikke bare kapsejladsmæssigt, men også inden for udviklingen af sejl.

De var datidens helte. Som 15-årig knægt i Hellerup Sejlklub så jeg op til dem og drømte om at møde dem i en styrbord-bagbord på Øresund. De var sejlsportens svar på fodboldens 1980'er-landshold med navne som Preben Elkjær og Michael Laudrup.

De var sejlerne på det danske Admirals Cup hold, som slog sig løs i både med navne som SAS Euroclass, Original Beckmann Pletfjerner, Andelsbanken, Tuborg og Zürich.

Ved ankomsten til Rødvig på sommerturen strøg vi ind i havnekiosken for at købe aviserne, som med store billeder og lange tekster fortalte om bedrifterne i The Solent syd for England.

Det var dansk sejlsports guldalder.

Især tre personer spillede en hovedrolle sammen med et nyt materiale til sejlproduktion. Ib Ussing Andersen, Jens Christensen og Henrik Søderlund havde i 1980 slået sig sammen og skabt Diamond Sailmakers, som lå i en lav, rød træbygning på kajen i kalkbrænderihavnsgade i København.

Her eksperimenterede de op gennem 1980'erne med et materiale, som sejlerverdenen første gang lærte om, da Australia II i 1983 fravristede amerikanerne og Dennis Conner America's Cup. Det skete med brune sejl, som afslørede en ny æra i international sejlproduktion: kombinationen af kevlar og mylar.

Dacron var dengang det mest anvendte materiale, men det havde den ulempe, at det var tungt og havde svært ved at holde faconen. De nye materialer var udviklet af bil- og militærindustrien, og i den rigtige kombination gav kevlar og mylar sejlene en ny styrke og formstabilitet, og samtidig vejede de langt mindre end dacronsejl.

Det begyndte skidt

De første sejl blev syet med en mylarfilm på begge sider af en dug af polyestertråde. Sejlbanerne blev bredere, og efterhånden tog kevlar over som det foretrukne materiale.

Det tog dog noget tid for de unge danske sejlmagere at lære det nye stof at kende.

»I begyndelsen lavede vi noget lort, fordi vi ikke vidste, hvordan man skulle bruge materialet. Det var dobbelt så dyrt som dacron, så vi sparede på dugen med nogle frygtelige resultater til følge. Men da vi så bort fra besparelserne og begyndte at bruge løs, var det et kæmpe fremskridt,« fortæller Jens Christensen, som i dag er direktør sammen med sine to kumpaner fra dengang i North Sails Europe i Allerød.

Med de nye materialer var det nu muligt at sy et givent sejl med en meget dyb kurve, hvilket var en kæmpe gevinst i specielt svag vind. De nye sejl havde en meget dybere profil, end man kunne opnå ved dacron, og i løbet af ingen tid blev sejlloftet i København et af verdens førende inden for moderne sejl.

Diamantens triumf

Ved Admirals Cup i slutningen af 1980'erne var over halvdelen af sejlene syet på loftet i København, og de bar alle den velkendte diamant. Den helt store sejr for sejlloftet kom, da båden Andelsbanken, som i begyndelsen hed på Andelstanken på grund af internationale reklameregler, i 1986 vandt One Ton Cup i Palma på Mallorca med fulde kevlarsejl fra Diamond.

Betydningen af de nye materialer forklarer Jens Christensen:

»Kevlar svarer til at sætte turbo på en racerbil. Det gør en kæmpe forskel. Båden bliver stivere, fordi man med lette sejl har mindre vægt i masten. Sejlene får en bedre profil, som dækker et større vindregister, og dermed sejler båden meget hurtigere.«

I dag ser man stadig mange sejlere bruge kevlar. En af dem er Jens Christensens søn jonas, som deltog ved OL i Athen. Han topper verdensranglisten i finnjolle og er et af Danmarks bedste bud på en medalje ved OL i Beijing.

»Tidligere var finnjollesejlene lavet af dacron, og de strakte sig meget under pres. Derfor forsvandt faconen i sejlet. Godt nok er kevlarsejlet lidt dyrere, men til gengæld er både sejlegenskaber og sejlglæde forbedret markant,« siger Jonas Høgh-Christensen.

tour@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.