Tyskerne i to årtusinder

2.000 års tysk historie fra Hermannsslaget til dagens genforenede forbundsrepublik, om fyrster og konger, om Napoleon og krige, om kejsermagt og revolution, om diktaturer og forbrydelser mod menneskeheden, kan nu studeres og opleves i Tøjhuset på Unter den Linden i Berlin.

Berlin

En mandshøj globus tiltrækker sig hurtigt museumsgæstens opmærksomhed. For hvor Tyskland skulle være, er der et skudhul, og lakken rundt omkring er sprunget, så hele landet er forsvundet fra Jordens overflade.

Et andet sted pirres nysgerrigheden af en noget forpjusket napoleonshat i en montre. Hvad laver den her i en udstilling om Tysklands historie?

Ja, hatten er faktisk en ægte napoleonshat, nemlig den, som den franske kejser havde på, da han led sit endelige nederlag ved Waterloo 18. juni 1815. Efter Napoleons flugt fra slagmarken fandt prøjsiske soldater hans hat og kårde i en karet, og den prøjsiske general Gebhard Blücher tog dem med sig som trofæer.

Globussen blev fundet i Adolf Hitlers sønderbombede rigskancelli i Berlin i maj 1945 af sovjetiske soldater. En af dem har sat sin pistol mod Det Tredje Rige og trykket af. Projektilet ligger endnu inde i globussen.

Genstandene afspejler to hovedlinjer for den store udstilling om 2.000 års tysk historie, som efter 19 års tilløb er skabt i prøjsertidens Zeughaus (tøjhus) på Unter den Linden i Berlin.

For det første er udstillingen baseret på 8.152 genstande og billeder, der stort set alle er historiske originaler. Genstandene står ikke isolerede, men er sat i sammenhæng med, hvad de blev anvendt til, og virker således som ledetråde til historiske begivenheder.

For det andet markerer Napoleonshatten, der jo ikke er en tysk genstand, at den tyske historie ses som led i nabolandenes og den europæiske.

Tysk historie mellem 1789 og 1815 er således også fransk historie og Napoleon ikke alene feltherre, men en nytænkende lovgiver, også for tyske regioner, der ændrede Tyskland og Europa mere end andre herskere på sin tid. Og med sin krigsførelse fremmede Napoleon ufrivilligt en tysk nationalfølelse.

Udstillingen fortæller om det trauma, som nederlaget i Første Verdenskrig blev for Tyskland. Og den efterfølgende ulykkelige tyske skæbne. Men udstillingens arrangører husker også at fortælle om de samtidige sejrsfester i London, Paris og New York.

Hvor der tales tysk

At aftegne hele tyskernes historie tilbage fra Kristi tid er et vanskeligt forehavende allerede af den grund, at hverken Tyskland eller en tysk nationalbevidsthed og da slet ikke en tysk nation eksisterede i langt den største del af disse 2.000 år.

Museumsdirektør Hans Ottomeyer svarer på spørgsmålet om, hvad der er tysk, på denne vis:

»Der, hvor man skriver med latinske bogstaver og taler tysk. Tysk er i første række et sprog og den kultur, der er knyttet til sproget. Med sikkerhed ingen race og intet samlet folk. Vort land er opstået af enkelte, meget forskellige folkestammer. Alene sproget binder os sammen.«

Museet forsøger da heller ikke at skabe en tilbagevirkende identitet, men tager det tyske sprog som den afgørende faktor. På den baggrund tager udstillingen udgangspunkt i det blodige Hermannsslag i Teutoburgerwald (skov) i år 9 f. Kr., da romerføreren Varus med 20.000 soldater var på vej tilbage til vinterkvarteret ved Rhinen.

Pludselig blev de romerske legioner og kohorter overfaldet af germanske enheder under ledelse af Arminus (Hermann) og så at sige udslettet. Måske kræves en korrektion om, at det berømte slag eller et parallelt slag har fundet sted ved Kalkriese nord for Osnabrück. Her har arkæologiske udgravninger så sent som i 1989 bragt vidnesbyrd frem om et slag fra romertiden. Bl.a. blev der fundet en velbevaret maske fra en germansk soldat, og netop denne maske symboliserer på udstillingen begyndelsen på tyskernes historie.

Det frie Germanien blev ikke besat af romerne. Germanerne byggede ikke byer, de kunne ikke skrive, havde ingen stat, var egentlig underlegne folk, men viljestærke, og kunne trods mindreværdet holde romerne stangen.

I det store historiske vue siger Hans Ottomeyer: »Grænsen for det frie Germanien gik i det store og hele, hvor grænsen mellem katolikker og protestanter i Tyskland har gået siden Trediveårskrigen.«

Hertil kan føjes, at ved de seneste forbundsdagsvalg i Tyskland følger linjen, der skiller flertalsforholdet mellem de to store partier, ret præcist den samme grænser. Syd for linjen har de kristelige demokrater overhånd, nord for socialdemokraterne.

Kohls initiativ

Offentligheden har måttet vente 19 år på den permanente udstilling om tyskernes historie, der er dramatisk til enhver tid, ikke mindst i det 20. århundrede. Første halvdel var katastrofal og belastende med to verdenskrige, nazisme, Holocaust og andre forbrydelser mod menneskeheden, total kapitulation og deling af Tyskland. Anden halvdel opbyggelig med demokrati, overvindelse af kommunisme og efterfølgende genforening.

I 1987 tog den daværende kansler, historikeren Helmut Kohl, initiativ til oprettelse af Deutsches Historisches Museum med det mål at skabe en endegyldig udstilling om tyskernes tid. En følge af genforeningen i 1990 blev, at museumsprojektet kunne overtage DDR's "Museum für Deutsche Geschichte" i tøjhuset på Unter den Linden. Her hed det førhen, at der fandtes to Tysklande, og besøgende blev belært om, at de havde »den lykke at leve i den socialistiske tyske nation,« og at »dannelsen af den socialistiske tyske nation var højdepunktet og kroningen af mange hundrede års historie.«

De nye indehavere mente, at udstillingen trængte til en revision, som Hans Ottomeyer nu præsenterer med den omfattende, permanente udstilling.

Hovedvej og sideveje

Udstillingen er opbygget, så den besøgende, der kun har begrænset tid, kan skaffe sig det store overblik over historien ved at følge "hovedvejen". Her bliver de vigtigste begivenheder forklaret sammen med de tilknyttede aktører og magthavere. I sidegangene kan man så fordybe sig i de forskellige epoker.

Martin Luther oversatte Biblen, men affødte reelt også den blodige Trediveårskrig om den rette tro. Millioner af mennesker omkom, og tyskernes land blev ruineret.

Et opstillet, stort, smukt tyrkertelt vækker interessen for tyrkernes belejring af Wien og den kristelige alliance, der i 1683 overrumplede belejrerne og som bytte tog et væld af deres telte. Den seneste tyske kejser Wilhelm II benyttede et af dem på sine jagter. Tyrkerne havde medbragt kaffe og yoghurt til Europa, og således blev Wiens kaffetradition grundlagt.

Otto von Bismarck skabte gennembruddet for den tyske enhed og blev rigskansler i det tyske kejserrige i 1871 efter militære sejre over Danmark, Østrig og Frankrig. Enheden blev skabt ovenfra på en tid, da Karl Marx fra Trier, men i eksil i London, udarbejdede grundlaget for et vidtgående folkenes eksperiment med Det Kommunistiske Manifest. Arbejderne organiserede sig, og Bismarck erkendte nødvendigheden af en sociallovgivning.

Den vanskeligste epoke

Det 20. århundrede optager mere end en fjerdedel af udstillingsarealet, fordi det, som Hans Ottomeyer siger, er »vor vanskeligste epoke.« Adolf Hitlers vanvid om "Lebensraum" og skabelsen af et verdensrige symboliseres af hans gigantiske skrivebord og den originale gipsmodel af Germania-hallen, som ifølge arkitekten Albert Speer skulle have kunnet rumme 180.000 mennesker. Ved åbningen af De Olympiske Lege i Berlin i 1936 proklamerede Hitler, at de næste lege i 1940 skulle finde sted i Japan, men herefter fast i Berlin.

De dystre år med nationalismen kræver en sensibel behandling i en historisk udstilling. Tyskland regnes for at være det land, som netop mest intensivt analyserer og diskuterer de dystre sider af sin egen fortid. Her endnu engang. Mange udstillingsgenstande gør krigen nærværende, f.eks. en motor til en V2-raket, formentlig produceret i kz-lejren Nordhausen i bunkere dybt inde i Harzens bjergmassiv.

Til sidst, ved udstillingens udgang, får to opmuntrende og epokeskabende sætninger også plads i denne tyske historie, skrevet på plakater med Tysklands trikolore, sort-rød-gylden: »Wir sind das Volk« og »Wir sind ein Volk.«

kent.olsen@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.